178 / 437
14
ISLAND
langt ud paa Natten.
Kan De, som h a r stadig Fo rb in d e lse med U d la n d e t, tænke
D em den Festfølelse, der g rib e r R e yk ja vik , naa r Postskibet k o m m e r efter flere
Ugers F o rlø b , om V interen kan de r gaa en Maaned til seks U g e r im e llem .
De
to k o n k u rre re n d e D am p sk ib s lin je r h a r nem ligt indrettet det saa viseligt, at de i
Reglen sender flere Skibe om tre n t paa engang, mens vi saa i længere T id maa
u n d væ re al F o rb in d e lse med U dla n d e t, h vis ikke vi kan se v o rt Snit til at sende
Rreve med en eller anden T ra w le r.
N u gaar vi en T u r i B yen, men jeg kan se paa A lum n e n s kritiske M ine, at
Islands Hovedstad ikke im p o n e re r ham .
H v a d er dette fo r en A rk ite k tu r?
Ja
jeg maa bekende, at jeg ved det ikke.
De smaa Huse , de r er beklæ dt med
Bølgeblik, ser m orsom st ud i R egnvejr, da er d e r en vis Lig h e d m ellem dem og
Beboerne, d e r tappert tro dser Vejret, ifø rt skinnende vaade G um m ifra k k e r og S y d
veste. Paa en saadan Dag er de røde Ta g e og de friske unge A n sig te r det eneste,
der liv e r op i alt det trøstesløse graa.
Men n u skin n e r Solen (kæ re Læ se r, De kan vel mæ rke, at De er komm e t
længere mod N o rd ), lad os da gaa til v o r eneste aabne Plads, A u s tu rv ø llu r. Den
ligger m id t i B y e n , om givet af K irk e n , A ltin g s b yg n in g e n , Apoteket og H o te l
R e yk ja vik !
Det er en lille G ræ sp læ ne, ikke et eneste T r æ eller B lom ste rra b a t
p ry d e r den, men eftersom
den
ikke b liv e r sæ rlig godt h o ld t, e r den helt gulaf
de smaa B lom ster, som vi
paa
islandsk ka lder »so le yja r«
(Soløjne), men somde
praktiske Danskere k a lde r
for Sm ø rb lom ste r.
M idt paa P læ nen staar d e r
en
Statue af T h o rv a ld s e n , en Gave fra D a nm a rk ved Islands Tu sin d a a rsfe st 1874 til
M inde om Th o rv a ld s e n s islandske Afstam ning.
H e r er R eyk javiks Strøg.
H v e r Aften, naa r Vejre t er godt og om Søndagen,
naar H o rn o rk e stre t sp iller, samles m an h e r og m ø d e r de samm e M ennesker saa
mange Gange, at man tilsidst b liv e r flov og nøjes med at sende dem et lille
S ideblik i Stedet for at hilse. H e r væ k k e r Deres høje Sportsm andsskikkelse en altfor
sm igrende O pm æ rk som he d , saa jeg b o rtfø re r D em resolut.
V i gaar ned tilden lille Indsø.
I gam le Dage strakte
den sig helt hen til
K irk e n , men senere
er en Del af den blevet u d tø rre t tilB ygg eg rund e, og den
dejlige stejle Skræ nt, som saa saa utilgængelig ud bag Pigtraadshegnet, er blevet
gravet ud for at give Plads til B yens fineste Gade.
Men den lille Sø ligge r lu n t
im ellem Husene og genspejler ligesaa v illig t dem som de blaa S yd b jæ rg e og de
aabne M a rk e r m od Sydøst. D e r h a r væ re t T a le om at anlægge en lille P a rk paa
disse M a rk e r — h vis det ikke er et altfor fint N a vn fo r saadan en lille H a ve .
Bare det maa blive til A lv o r inden ret længe, h v o r v il R e yk vik in g e rn e holde af
de T ræ e r og stadig
gaa ud fo r at se til dem , om de dogikke v il vokse. —
Forresten h a r vi en
Planteskole, de r trives rigtig godt. —
E fte rhaanden viser jeg D em hele B y e n : v o r Stolthed, det nye B ibliotek, det
staar nede ved H a vn e n paa A rn a rh o l, de r bæ re r sit N a v n efter v o r første. L a n d -
nam sm and, In g o lfu r A rn a rs o n , der m æ rk e ligt nok bosatte sig i R e yk ja vik. — »Batteriet«,
som den sørgelig berøm te K o n g Jørgensen lod bygge, — SkolavarSan, det lille U d -
sigtstaarn og Steinkudys i dens um id d e lb a re N æ rh e d .
U n d e r denne G ru sh ø j
h v ile r en K vin d e , som i Begyndelsen af det 19de A a rh u n d re d e ble v halshugget
for Delagtighed i M ord paa sin Mand og sin Elske rs H u s tru .
Ifølge T ra d itio n e n
skal alle forbigaaende kaste tre Sten paa hendes G ra v.