181 / 437
ISLAND
17
kan ku n forklares ved, at det hos os ikke er en faatallig litteræ r K lik e , som køber
og læ ser Bøgerne, men hele Fo lke t læser dem . F o r, takket væ re v o r gamle Lite-
ra tu r, der h a r væ re t Allem andseje, taler alle det samme Sprog, det kan ikke siges,
at de r findes nogle D ialekter, skønt Befolkningen er saa spredt. De synes maaske,
at det ikke kan væ re nogen m isundelse svæ rdig L o d at væ re D igte r hos et F o lk
paa ca. 85 000 Sjæle. D e r kan m an h verken vente R igdom eller stor Berømmelse.
Men til Gengæ ld le ve r disse Sange hos Folket og er det saa meget kæ rere, som
ly ris k D ig tn in g er den eneste K unsta rt, der er naaet højt paa Island.
— Den islandske A lm u e er noget for sig. Jeg gad vidst, hvad en Dansker
vilde sige, h vis han kom til Myvatnssveit og læ rte Bønderne der at kende. Ganske
vist er denne E gn sæ rlig kendt for Intelligens, men de fleste B ø n d e r der er ogsaa
begavede Digtere.
H e r blev Jo h a n n Sigurjonsson født.
E n ung Bondedatter fra
denne E g n er en kendt D igterinde.
Mange af hendes Digte er holdt i gammel
dags Rem seform — deres uregelmæssige R ytm e er af en særegen, legende \nde.
Som overalt paa Islan d h a r man h e r en Læ seforening og et skrevet Blad, der
cirk u le re r.
Men man nøjes ikke med den islandske L itte ra tu r, de bedste skandi
naviske Forfattere b liv e r ogsaa læst. — Ja, da Strind berg v a r ung og forkæ tret,
havde han begejstrede Tilhæ n g e re i Myvatnssveit!
F o ru d e n Litte ra tu re n ejer v i en Skat af Sagn, E v e n ty r og Folkeviser. — I de
lange V interaftener, naar den enlige G aard fuldstændig b liv e r borte i Mørket, som
u n d e r V ingerne af en Kæm pefugl, tye r Beboerne hen til Folkestuen.
K vin de rn e
sp ind e r, k arte r, strik ker eller u dfører andre H aandarbejder, Mændene gør H u s -
geraad i Stand, fletter Reb eller skæ rer kunstfæ rdigt ud.
D e r findes da ogsaa
paa Island en gammel K u n stin d u stri, der vid n e r om betydelig Kunstsans.
Des
væ rre maa det dog siges, at denne Husflid er i Tilbagegang paa G ru n d af for
d y re t Arbe jdskraft.
Men endnu arbejdes der meget i de lange Vinteraftener. Og
mens A rbe jdet gaar, forkortes T id e n paa mange Maader. - D e r læses højt. Alt
m u ligt fra Sagaerne til den nyeste L itte ra tu r og Bladene.
Ja, jeg ved Eksem p er
p a a ,° a t Altingstidende er blevet læst højt i Folkestuen. — E lle r h a r en af
K a rlene en sæ rlig god Stemme, kan han »kvæ de en R im e*, - en Slags monoton
Sang.
R im e rn e, lange D igtcyk lu s om »ædle R iddere og skønne Møer*, stammer
fra en T id da islandsk Aandsliv v a r sunket betydeligt og indehold er ogsaa mange
Smagløsheder, h v o rfo r v o r store D ig le r Jonas Hallgrim sson bekæmpede dem. Men
do* h a r de haft deres Betydning til at befare Forstaaelsen af det gam le D igte rsprog
og°til at ud vikle Folkets Sans for R ytm e. N u er »R im ekvædningen* i Tilbagegang.
E n anden folkelig Forlystelse er en Væ ddekam p i at fremsige Vers.
H v e r
siger sit o a det ene skal altid begynde med det Bogstav, som det andet endte
med
U tallige Vers af kendte og navnløse Forfattere lever i Folkem unde. Mange
af dem er g lim rende, baade h vad F o rm og In d h o ld angaar.
T it blev de sagt
frem paa staaende F o d , naar Situationen gav Anledning til det, og i Reglen er c e
fvndige og ramm ende.
'
En d e lig fortæ lles de r Segn og E v e n ty r. - De g am le hedenske Sagn om
T ro ld e n e , der va r saa stæ rke og kejtede, saa dumm e, men trofaste. E lle r om de
skæ lbedækkede S ø u h y re r, der forfølger en paa de ensomme Sande.
Og man for
tæ ller om .H u ld u fo lk iS . (de skjulte, Alferne) - der b o r i K lip p e r og Høje. H v .s