223 / 437
DAGBOGSNOTITS HR
15
10
.—11. —U .
Gåsegilde! —
B ru n e d e Gæs, is
kolde Snapse og
skumm ende
01
fra F a d !
T i l Kaffen i
Dagligstuen H ja l
m a r B ergstrøm s
E n a k te r » Dam e-
te« ud fø rt af K o l
legiets kvindelige
A lu m n e r og F rk .
Janssen!
P a ry k
kerne v a r for Re
sten m orsomm e!
Tekstud ta len n y
delig, n a vnlig H j.
Pedersens! E fte r lang Ventetid åbnede endelig »Operetten« i Festsalen. I de kulørte
Lam p e rs m ilde L y s skuede talrige A lum n e r i E rn st-H a n se n sk Perspektiv ned over
den unge Menneskehed, og m id t i det hele tronede M orten Bisp, mæ t af Gåsen,
tung af Ø lle t og m cd Ø jnene stive af F o rve n tn in g .
U n d e r disse blide T in ø jn e
uddeltes af travle Tje n e re hed Punsch og kolde Sjusser, som skrevet stod. Man
beder T je n e r N r 13 A om et Bæger af Nektaren, sætter sig ved et B o rd i Hallen
og venter på den Åb enbaring af Kunstens ædleste, h v o rtil Stunden er viet.
Og To n e rn e ju b le r ud fra Flygelet un d e r Pianisten H r. Jensens Tra k tem ent,
G u ldko rnen e trille r i ustandselig Mængde fra »den verdensberøm te Conférencier
M r. Pays de c h ê n e «,»o g i Ramm e deraf foredrager yndefulde og skønne K v in d e r
disse Viser, snart så g rum t realistiske som M ile. O d e u r de m oisi’s Vise om »M a d «,
snart tårepersende tragiske som F rå u le in F riih lin g sto ch te rs Romance om »den lille 0 « ,
men også skæ lmske som Miss Blackhells underfundige Sang om »den lille Dæ ve l«
eller M ile. Lapetites bedårende F o re d ra g af Visen om »Ta n te Naja.«
Og jeg hu ske r endnu de tre S o ld in e r — o, S ign o r T riv e lli, dette havde du
anet, da du skabte Melodien »Paa’en igen!«
H v a d jeg h u ske r m ere! Jeg h ø re r tusende Røster i glade Soldeviser, ser
h u ndrede strålende Ansigter og syv sure, og jeg ser Sørensen svæve over
Vandene — — —
1 8 . - l t . - l
4.
D ire k tø r Hagem ann — det er fo rb udt os at sige Ekscellencen — va r he r
i Aften for at tale med alle sine uartige B ø rn — d. v. s. de små, de store havde
han allerede talt med.
F a ’r skændte ikke på os, og vi græd ikke ; men vi blev
alligevel gode V en ner igen — tro r jeg da.
MIX.