228 / 437
20
ISLANDSKE FOLKESAGN
KLIPPET ELLER SKÅRET.
E n g a n g kom to kæ llin g e r til en græstue, de r n y lig v a r slået. »D e t er sm ukt
skåret, det d æ r«, sagde den ene kæ lling.
»D e t er løgn, d u «, sagde den anden.
»H v a d er det da«? sagde den første. »D e t er klip p e t«. — »Ih ,
h v o r er du dog
d um , det
er
skåret«. — »D e t er ikke skåret, det er klip p e t«!
Sådan skændtes kæ llin g e rn e , så det rø g efter, om h v o rv id t græsset v a r
k lip p e t eller skåret, og tilsidst fo r de i totterne paa h in anden ogdum pede begge
ned i et b u n d lø st v a n d h u l, som v a r dæ r.
D e t sidste', m an så af
d em , v a r
hæ nde rne, der stak op af vandet, og den ene kæ llin g gjo rde da tegn med fingrene,
at det v a r klippet, men ikke skåret.
Sådan fik kæ llingerne taget livet af hinanden. Og dæ rfo r siger m an, n å r folk
er påståelige og stadig h o ld e r fast ved det samm e: »k lip p e t eller skåret, sagde
kæ llingerne, og dig går det nok ligeså«.