227 / 437
ISLANDSKE FOLKESAGN
19
Næste å r samlede folk fra hans egn mos på samme sted; da kom han til
dem , men v a r så fåmæ lt og barsk, så man næppe kunde få et o rd ud af ham .
F o lk spurgte ham , hvem han troede på, og da sagde han, at han troede på gud.
Næste å r kom han atter til de samme folk, men da v a r han så lig en
tro ld , at der stod angst om ham .
Alligevel blev han spurgt om , på hvem
han troede; men han svarede ikke noget, på det, og denne gang blev han ikke så
længe hos folkene som før.
Det tredje å r kom han igen til folkene.
Da v a r han bleven en fuldstændig
tro ld og så frygtelig ud. Alligevel vovede en at spørge ham om hans tro ; men
da sagde han, at han troede på »tru n t, tru n t og troldene i fjæ ldene«, og d æ i-
efter forsvandt han.
Siden sås han ald rig mere, men folk vovede h eller ikke i
flere å r at samle mos dæ r på stedet.