Previous Page  335 / 437 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 335 / 437 Next Page
Page Background

ET MINDE

47

O g d a o m s i d e r F a r v e l h a n b ø d ,

H a n f u l g t e m i g n æ s t e n t i l L a a g e n ;

J e g s a a h a m s t a a i L g s e t , d e r b r ø d

F r a D ø r e n u d g e n n e m T a a g e n .

L A U R I T Z V Ø H T Z .

GLADE MINDER.

S

o m

et be sked en t B lad til den M indekran s, Redaktionen har tænkt sig

at flette til Minde om H a g em a nn s Ko llegium s Stifter

vor elskede

g am le »K o lle g ie fa’r« — sa a le d e s som H a g em a nn engang udtalte, at han

gerne vilde, at vi A lumner sku lde betragte h am — beder je g Dem modtage

d isse L in je r, der sku lde give Udtryk for min store og inderlige 7

a k n e m l i g -

h e d

for de to lykkelige S tud ie aa r, je g fik L o v til at tilbringe p a a Kollegiet.

Utallige og d y reb are er de gode E rind ringer, der knytter sig til Kollegiet.

Men den største er dog utvivlsomt, at je g der lærte H a g em a nn s gnistiende

v ir k s omm e og lig esaa elskelig om so rg sfu ld e som ideelt højsindede Peison-

lighed at k e n d e ; den Mand, der foruden at sta a i Sp id sen for s a a mange

v id en sk abe lige og p rak tiske Fo re tag end e r og Sysler havde Intel esse og Tid

til at give sig a f med h um an e Sy sle r — ved Oprettelsen af Kollegiet

dei

i sin F u ld en d th e d ingen Græn ser kender, og som stillede Arkitekturen og

Kun sten en Opgave, som ikke h avde været set i Hundrede Aar her i Landet.

F r a en en som Hybel i K ronp rin sesse g ad e rykkede jeg, ved Kollegiets

Indvielse, efter Indstilling fra Kun stak ad em ie ts Sko leraad , ind p a a et Værelse

p a a 1ste S a l ud for den søndre T r a p p e og forblev der til mine Studier p aa

Kun sta k a d em ie t v a r afsluttede med Antagelsen a f min »A fgangsprøve«.

I eet og alt syn e s den Ordning, som H a g em a nn har truffet med Hen ­

syn til Besæ ttelsen a f Kollegiets Værelser, mig at være ideel og le tfæ id ig og

at skæ re igennem alt Vrøvl. Sagen lægges helt og holdent i Hænderne p a a

de Institutioner, hvo rfra de Studerende, som overhovedet kan optages p aa

Kollegiet, rekrutteres. Hag emann vilde ikke, at Optagelsen p a a Kollegiet

sku lde være nogen Fattigunderstøttelse, som kunde virke ydmyg ende p a a

nogen. H a g em a nn vidste godt, at den Unge, dei komm e r fia et foivænt

Hjem, hvo r and re h a r lagt alt tilrette for ham , og h an altid h a r været om ­

givet a f livlige Mennesker, sta a r lig esaa hjælpeløs, n a a r han alene tumler

ud i Verden, som den, der h ar været vant til fra lille at klare sig med lidt.