GAHagemannsKollegium

AARETS BEGIVENHEDER

Kollegielivet. Det maa ogsaa nævnes, at en Del Alumner har været til

Session med overraskende Resultater.«

»Schwamm daruber — men politik?«

»Ja tænk Dem,« Juul ler hjærteligt, »mod Slutningen at min For

mandstid begyndte man pludselig at skrive i Ankeprotokollen.«

»Saa — i ankeprotokollen?«

»Ja sandelig, en vældig Polemik baade med løst og fast Krudt, lleie

Artikler

0111

Dagen, Kollegiet har aldrig oplevet noget lignende. lindnu paa

Generalforsamlingen gik der vældige Donninger.«

»Var generalforsamlingen livlig?«

»Ja udmærket. Lundsgaard var Dirigent og anslog strax den rette

humoristiske Tone; Dagsordenen var skrækkelig lang, og ved Valgene

kæmpede 4 Kandidater

0111

3 Pladser. De tre H ’er Husen, Hoffmeyer og

Høeg blev valgt.«

»Majoriteten?«

»Meget lille, det var paa et hængende Haar, at de tre H’er blev

hængende.«

»Farvel, hr. Juul!«

Jeg bankede paa hos hr. Hoffmeyer, han sad og skrev, rejste sig ikke

op men slog kongeligt ud med haanden. Jeg stod beskeden ved doren.

»Mit navn er Hm.,« sagde jeg og rommede mig.

»Det var da morsomt, det glæder mig at se Dem.«

»Jeg vilde gærne have nogle oplysninger til aarsberetningen.«

»Udmærket, jeg sidder netop og arbejder med den, jeg tænker at sætte

den op som en række interviews.«

»Jamen det har jeg netop gjort.«

»Sat det op?«

»Nej, interviewet.«

»Lad os saa arbejde sammen.«

»Tak, jeg skal nok alene.«

»Bevares, kære hr. Hm. — Saa vil De altsaa interviewe m ig?«

»Tak.«

»Vi fejrede Mortensaften meget festligt; direktør Hagemann gav os de

dertil fornødne gæs; da de var spist, drak vi punsch, og fhv. skuespiller

Carl Meyer sang de dejligste viser for os. Jeg morede mig udmærket, var

De ikke med?

»Jo.«

»Den næste store begivenhed skulde dette aarsskrift blive; ifjor var det

bestyrelsen, der udsendte beretningen, nu har vi overtagel det og paatrykker

det vort præg; examenslæsningen har jo berøvet os en del gode med

arbejdere, men jeg haaber, at skriftet bliver præsentabelt endda, og at det

maa blive det forste i en lang række af lignende skrifter her fra kollegiet.«

»Det er underligt, saa jeg er enig med Dem,« sagde jeg og trykkede

bevæget Hoffmeyers haand.

Hm.