34
AARETS BEGIVENHEDER
Kollegielivet. Det maa ogsaa nævnes, at en Del Alumner har været til
Session med overraskende Resultater.«
»Schwamm daruber — men politik?«
»Ja tænk Dem,« Juul ler hjærteligt, »mod Slutningen at min For
mandstid begyndte man pludselig at skrive i Ankeprotokollen.«
»Saa — i ankeprotokollen?«
»Ja sandelig, en vældig Polemik baade med løst og fast Krudt, lleie
Artikler
0111
Dagen, Kollegiet har aldrig oplevet noget lignende. lindnu paa
Generalforsamlingen gik der vældige Donninger.«
»Var generalforsamlingen livlig?«
»Ja udmærket. Lundsgaard var Dirigent og anslog strax den rette
humoristiske Tone; Dagsordenen var skrækkelig lang, og ved Valgene
kæmpede 4 Kandidater
0111
3 Pladser. De tre H ’er Husen, Hoffmeyer og
Høeg blev valgt.«
»Majoriteten?«
»Meget lille, det var paa et hængende Haar, at de tre H’er blev
hængende.«
»Farvel, hr. Juul!«
Jeg bankede paa hos hr. Hoffmeyer, han sad og skrev, rejste sig ikke
op men slog kongeligt ud med haanden. Jeg stod beskeden ved doren.
»Mit navn er Hm.,« sagde jeg og rommede mig.
»Det var da morsomt, det glæder mig at se Dem.«
»Jeg vilde gærne have nogle oplysninger til aarsberetningen.«
»Udmærket, jeg sidder netop og arbejder med den, jeg tænker at sætte
den op som en række interviews.«
»Jamen det har jeg netop gjort.«
»Sat det op?«
»Nej, interviewet.«
»Lad os saa arbejde sammen.«
»Tak, jeg skal nok alene.«
»Bevares, kære hr. Hm. — Saa vil De altsaa interviewe m ig?«
»Tak.«
»Vi fejrede Mortensaften meget festligt; direktør Hagemann gav os de
dertil fornødne gæs; da de var spist, drak vi punsch, og fhv. skuespiller
Carl Meyer sang de dejligste viser for os. Jeg morede mig udmærket, var
De ikke med?
»Jo.«
»Den næste store begivenhed skulde dette aarsskrift blive; ifjor var det
bestyrelsen, der udsendte beretningen, nu har vi overtagel det og paatrykker
det vort præg; examenslæsningen har jo berøvet os en del gode med
arbejdere, men jeg haaber, at skriftet bliver præsentabelt endda, og at det
maa blive det forste i en lang række af lignende skrifter her fra kollegiet.«
»Det er underligt, saa jeg er enig med Dem,« sagde jeg og trykkede
bevæget Hoffmeyers haand.
Hm.