GAHagemannsKollegium

AARETS BEGIVENHEDER

»Er«, siger Lyngbeck ivrig, »han er en stor Mand.«

»Forefaldt der nogle indre politiske begivenheder i Deres regeringstid?«

»Selvstyret befæstedes.« Lyngbeck retter pludselig sin tætte skikkelse,

som imponerede mig saa meget, da jeg som ny alumne kom paa kollegiet.

»Bestyrelsen har mere og mere overladt til Inspektionen at træffe Afgørelser

i Sager vedrorende Kollegiet, det kan vi kun paaskonne.«

»Og i april holdt vi generalforsamling.«

»En meget livlig Generalforsamling med en hidsig Kamp om Formands

pladsen; Juul blev valgt.«

»Ja, Juul! Farvel og mange lak.«

Jeg fo ’r ned paa forste sal, hvor Juul bebor et værelse med 22° varme.

»Maa jeg udbede mig nogle oplysninger om Deres regeringstid til brug

for aarsberetningen?«

»Ja jeg har dem liggende her, jeg samlede dem dengang, De bad mig

0111

at skrive Beretningen.«

»Kære hr. Juul, jeg vilde netop have skaanet Dem og ikke meddelt

offentligheden dette sorgelige . . .«

»Aa det var kedeligt!« — Ja se, den forste Begivenhed var Læse

foreningens . . .«

»Vi tager altid fornojelserne forst.«

»Naa, ja saa var der Direktør Hagemanns Fødselsdag den 16de Maj.

Vi sejlede med Dampbaad til Vedbæk og gik derfra gennem Skovene til

Rungsted, hvor vi spiste og dansede; om Aftenen tog vi hjem igen med

Baaden. Vejret var af og til lidt vaadt, men Stemningen var god.«

»Ja jeg husker.«

»Saa kom Sommerferien, hører den med til Fornojelserne?«

»Utvivlsomt.«

»I den skiftedes de tilbageblevne Alumner til at agere Inspektion, det

skal have været meget idyllisk. Da alle var tilbage igen fejrede vi Fru

Hagemanns Fødselsdag med Koncert og Bal. Ved denne Lejlighed af

sløredes Axel Jarls Billede: »Den gryende Dag«, og De havde jo skrevet et

helt lille Kantateværk, Hr. Hm.«

Jeg bukkede.

»Endelig afholdt vi en Eftermiddagskoncert, hvor bl. a. Alumna Frøken

Faber spillede, og den norske Sangerinde Frøken Gjems Selmer sang.«

»Hun tik nok en buket.«

»Ja, vi havde den Ære, at en Herre, der tilbad hende, kom tilstede og

overrakte hende en Buket. Der var ingen, der kendte ham, og Kollegiets

private Sherlock Holmes’er fandt ham meget mistænkelig, han var nær blevet

arresteret. Hvem kunde ogsaa vide, at hans Hensigter var saa reelle?«

»Hvilke begivenheder er ellers forefaldet i Deres tid?«

»Forst er der jo Læseforeningen, som De stiftede.«

»Hvem — jeg?«

»Ja.«

»Nej, var del ikke Janus Thomsen og Hoffmeyer?«

»— Aa — — jo det er sandt. Del blev en ny betydende Faktor i