32
AARETS BEGIVENHEDER
Saa opsøgte jeg hr. Lyngbeck ; han jog en 5—6 gæster ud af værelset,
da jeg kom, og stillede sig med en sjælden elskværdighed til min disposition.
»Aarsberetning,« sagde han, »den kan vi bedst lave ved at ty til Arkivet.«
Vi steg op paa loftet og hentede den morsomme samling af plakater
og opslag.
»Skal vi ikke tage Fornøjelserne forst?« spurgte han.
»Jo det er et godt, gammelt princip.«
»Vi begyndte med et Bal; forst var der Musik og Forfatteren P. A. Rosen-
berg læste op. Ved Ballet var der en Ivottillonstur, hvor Frøken Kruse op-
traadte som Willumsens Bjærgbestigerske. — Her skal De se Plakaten.«
En pragtfuld plakat i gyldent, rødt og blaat.
»I Marts var her igen Bal, efter at Dr. pliil. Fr. Poulsen havde holdt
Foredrag; hen paa Aftenen kom Herman Bang in effigie. Vi begyndte at
holde Koncerter Sondag Eftermiddag. En Sondag læste selve Fru Hennings
op, Fru Hagemann og Hr. Poul Hagemann spillede, og Hr. Gunder Knudsen
sang sine egne Kompositioner. Frøken Faber spillede den Dag forste Gang
for os, saa vidt jeg husker.«
»Det var altsaa lialvaarets lyspunkter.«
»Naa« sagde Lyngbeck og lo, »der var mange andre Lyspunkter, men
dem kommer vi til under Omtalen af de andre Begivenheder. Jeg skal
forst nævne, at Inspektøren cand. polyt. Estrup rejste bort og giftede sig og
her paa Kollegiet efterfulgtes af Frøken Pauli.«
»Var det et lyspunkt?«
»Nu maa De ikke bringe mig i Forlegenhed; — for Hr. Estrup var det
et Lyspunkt.«
»Og for Frøken Pauli?«
»Det haaber jeg. Nej men skal vi tale om Lyspunkter, saa vil jeg
nævne Julen, hvor Direktør Hagemann sendte os en ganske overvældende
Ladning Konfekt, Studenterhavre og Appelsiner. Og saa Theateraftenen.«
»Naa ja »Den lille Havfrue«.«
»Direktør Hagemann inviterede os alle i Theatret, Bestyrelsen i Spid
sen og . . .«
»Og?«
Lyngbeck smiler henrykt. »Her skal De se, hvad Direktøren skrev:
Vi tager Rikke med.«
»R ikke?«
»Ja Rikke,« siger Lyngbeck straalende.
»Naa— aa hver med sin Rikke.«
»Det var en storartet Ide. — Men hvad mere skal jeg fortælle Dem? I
December og Januar hvilede Examensaanden tungt over Kollegiet, og i
Februar forlod over en halv Snes Kandidater os og erstattedes af nye Folk,
som satte nyt Præg paa Kollegiet. De gamle Alumners Fotografier blev
ophængt i Spisesalen. Vi maa ogsaa erindre, at Teglbjærg opfandt Tele
fonsignalerne, nu kan man kalde enhver af Alumnerne frem fra sit Værelse
uden at ulejlige andre.«
»Teglbjærg bliver en stor mand.«