130 / 320
121
Som Børn vi for Gud Fader træde,
Unge og Gamle tilsammen lier,
Han slynger os sammen i en Kjæde
Og træder i denne Stund os nær;
Vi føle alle, at Gud er god,
Da dette Hjem lian for os oplod!
0 Gud, lad Engle kærligt omsvæve
Det Hus, som i Dit Navn er byg t,
Lad Barnebønnen til Dig sig hæve
Fra Barnehjertet med Haab og Frygt;
Er Vejen mørk, og Stien trang,
Et Lys fra oven er Bøn og Sang.
Asylet trivedes godt under de nye Forhold, og Elevantallet
voxede til 20, hvilket Tal endog til Tider blev overskredet.
Der antoges derfor ogsaa en Medhjælperske ved Undervis
ningen, ligeledes en tidligere Elev af Instituttet, hvis Syns
tilstand omtrent var som Frk. Poulsens.
Efter at have virket med Dygtighed og opofrende Kær
lighed i henved 28 Aar maatte
Frk. Poulsen
tage sin Afsked
fra 1ste Maj 1889 paa Grund af Svagelighed, og med en
Pension paa 400 Kr., hvoraf Staten erstattede „Kjæden“ de
200 Kr., tog hun Ophold i Birkerød, hvor hun boede i nogle
Aar. Hun døde i Marts 1896.
Omsorg for afgaaede Elever.
Hvad det andet i mit Sendebrev omtalte Punkt, de
Blindes Fremtid, angaar, da indsendte jeg tillige i September
1861 en Betænkning til Bestyrelsen
om Statens Stilling til
de Blinde efter
*
deres Afgang fra Instituttet.
I denne Indstilling hedder det bl. A. i Henseende til
Forholdene i Udlandet:
„Igennem en Række af meget bekostelige og meget
sørgelige Erfaringer er man i det Hele taget kommen til
den Erkendelse, at man hverken bør forsørge arbejdsdygtige