KongligeBlindeintitutsHistorie

123

„Den sidste officielle Udtalelse, der i denne Retning er

fremkommen her, er den, der foreligger i den af „Kommis

sionen for Blindeinstituttets Udvidelse" i 1855 afgivne Be

tænkning, hvor det erklæres for særdeles ønskeligt, at Blinde

instituttet selv etablerer Værksteder for blinde Haandværkere

og tillige sørger for Boliger til dem; Instituttet vilde saaledes

blive Arbejdsherre for sine forhenværende Elever“.

Efter i det Følgende at have givet én Fremstilling af

den i Kongeriget Sachsen fremkomne Understøttelsesmaade,.

„der vanskelig kan gennemføres i et større Land, eller hvor

Kommunikationen frembyder Vanskeligheder", fortsætter

Skrivelsen saaledes: „I Henhold til det ovenfor Udviklede

anbefaler jeg Oprettelsen af en Arbejdsanstalt med

frie

Værksteder for Blinde,

i Forbindelse med og i Nærheden

af Blindeinstituttet, og Opførelsen af

billige Arbejderboliger

for Blinde ved Siden af Anstalten“ .

I Slutningen udtales, at „de fornødne Midler til Op*

rettelsen og Understøttelsen af en saadan Anstalt tænkes

tilvejebragte dels ved Bidrag fra Staten, navnlig Indtægten

af Elevernes Arbejder, dels ved privat Velgjørenhed. Ved en

hensigtsmæssig og fordelagtig Organisation og Fordeling af

Arbejdet og en størst mulig Udvikling af den tilstedeværende

Arbejdskraft vilde det være Opgaven efterhaanden at for

ringe Udgifterne til det Mindstmulige".

Dette Forslag kunde Bestyrelsen for Tiden ikke tiltræde,

men den udtalte dog, at det muligen kunde findes brugbart

i sin Tid, „naar Instituttet har opdraget et større Antal

Elever“ .

Under disse Forhold, og da jeg saae, at „Kjæden“ ikke

vilde eller kunde paatage sig Iværksættelsen af de af mig

foreslaaede Foranstaltninger til Fremme af Blindes Selv

erhverv, besluttede jeg

cd søge stiftet en ny Forening med

clette Formaal.

I den Anledning henvendte jeg mig til Prof.

Melchior,

som strax erklærede sig villig til at indtræde, hvorefter vi

henvendte os til forskellige ansete Mænd med Opfordring til