118
„Oprettelsen af Fælles-Værksteder, livortil de Blinde
have Adgang uden Vederlag
,
og hvor de arbejde under
en Mester som Værkstedsbestyrer,
tillader jeg mig indtræn
gende at opfordre det ædle Kjædeselskab til at interessere
sig for, ved at sætte sig i Spidsen for en udstrakt Penge
indsamling til Stiftelsen af det dertil fornødne Fond".
„Hensigtsmæssigst vilde det være, om der
i Nærheden
af Blindeinstituttet indrettedes en Værkstedsbygning
med
Bolig for en Værkmester, og at Arbejdsanstalten sattes i
Forbindelse med Instituttet og stilledes under Tilsyn af dettes
Forstander, for at der kunde tilvejebringes en ønskelig Sam
virken mellem begge Anstalter. Indtrædelse i Arbejdsan
stalten maatte være en frivillig Sag, og man maatte derfor
heller ikke unddrage saadanne Blinde sin Hjælp, der vilde
foretrække at søge et andet Opholdssted, men understøtte
dem med billigt Materiale og ved Salget af deres Arbejder".
„Opførelsen af Arbejderboliger, der for en billig Be
taling udlejes til blinde Haandværkere,
vilde ligeledes være
en yderst hensigtsmæssig og veldædig Foranstaltning; muligen
kunde der iblandt disse findes enkelte Friboliger for meget
trængende Blinde".
„Sluttelig vilde det være nødvendigt at indrette
et Ud
salg for de Blindes Arbejder inde i Byen1.
Vel skuffedes jeg i mit Haab
0111
at se Kjædeselskabet
sætte sig i Spidsen for nye Foranstaltninger til Støtte for de
fra Blindeinstituttet afgaaede Elever; men det besluttedes
dog i Fremtiden
kun at optage blinde Kvinder i Forsør-
gelsesanstalten
og
at indrette „et Asyl for blinde Børn“
i F’orbindelse med denne.
Oprettelsen af et saadant Asyl havde, som det sees af
„Beretning om Selskabet Kjædens Virksomhed til Fordel for
Blinde i Aarene 1810—1869“ , allerede været bragt paa Tale
af Generalkrigskommissær
Wiborg
i 1853, og efter at det
paany var bragt paa Tale i 1855, indkom i 1858 paa