116
fortrinsvis trænge til denne Velgerning, og derefter at be
grænse Opgaven. Da Blindeinstituttet
nu
stiller sig det For-
rnaal, at uddanne de Blinde til en muligst selvstændig Virk
sombed, og da denne Opgave fornemmelig tør antages at
kunne føre til et heldigt Resultat med Hensyn til de
mand
lige
Blinde, synes det at være de blinde
Piger
, der fortrins
vis bør have Adkomst til at optages i en Forsørgelsesanstalt“ .
„Det er i den Anledning, at jeg vilde henstille til Kjæde-
selskabets Overvejelse, om det ikke vilde være at anse for
tidssvarende
at gjøre den af Selskabet underholdte Stiftelse
til en Forsørgelsesanstalt for blinde Piger,
der ikke have
noget andet Sted at ty til ved deres Udtrædelse af Blinde-
instituttet, eller som senere i Livet kom til at savne det,,
hvortil de kunde hælde deres Hoved“ .
Efter at have omtalt, hvilke Arbejder man passende
kan sætte de blinde Piger til, fortsætter Sendebrevet saaledes:
„Men foruden disse Beskæftigelser vilde jeg foreslaa
endnu en Virksomhed, ved hvilken der kunde stiftes over
ordentlig stor Nytte. Da Blindeinstituttet ikke kan optage
de blinde Børn før i en Alder af 8 Aar*), eftersom Opholdet
der, som nødvendigvis maa udstrækkes, til de have naaet
en Alder af 18 til 20 Aar, ellers vilde vare saa længe, at
der behøvedes en større Anstalt til at uddanne alle Landets
blinde Børn, vilde det være et stort Gode, om der fandtes
et Asyl, i hvilket blinde Børn, der endnu ikke havde naaet,
den ovennævnte Alder af 8 Aar, og som boede under For
hold, der vare meget ugunstige for deres Udvikling, kunde
finde et midlertidigt Ophold
„Et saadant burde formentlig tilbydes dem
i Stiftelsen
for blinde Piger.
Her vilde de ikke blot være beskyttede
mod slet Paavirkning og legemlig Nød, men tillige kunne
finde gavnlig Beskæftigelse og en forberedende Undervisning,
der i høj Grad vilde understøtte deres senere Oplærelse i
*) Den reglementerede Optagelsesalder er 10—12 Aars Alderen; men
Undtagelser fra Regelen kunne indrømmes.