KongligeBlindeintitutsHistorie

115

Meget. I det Følgende skal blive forsøgt en kortfattet Frem

stilling af de Foranstaltninger, der efter de hidtil gjorte Er

faringer endnu maatte ansees for nødvendige for at naa det

tilsigtede Formaal, en hensigtsmæssig, velordnet og omfat

tende Omsorg for alle Landets Blinde fra Barndommen til

Alderdommen". „Jeg henvender mig“ , hedder det videre,

„med disse Udtalelser og Forslag til Selskabet Kjæden, fordi

det synes nærmest at være kaldet til at sætte sig i Spidsen

for enhver Bestræbelse, der har de Blindes Vel til Formaal,

og fordi de fornødne Pengemidler snarest ville kunne skaffes

tilveje, naar Opfordringen til at yde Bidrag udgaar fra et

Selskab, der i Henseende til pekuniære Opofrelser i vel

dædige Øjemed og specielt for Blindesagen har foregaaet

Andre med et saa lysende Exempel“ — — — — — — —

„Til Udgangspunkt for vore Betragtninger ville vi vælge

den af Selskabet Kjæden oprettede og underholdte Forsør-

gelsesanstalt for Blinde. Anledningen til Oprettelsen af denne

Sitftelse var Erkendelsen af, at den Blinde ikke ganske kan

subsistere ved sit eget Arbejde; man kunde ikke finde sig i

den Tanke, at de unge Blinde, paa hvis Uddannelse man

havde anvendt saa meget, skulde bukke under i Konkurrencen

med de Seende, være udsatte for Arbejdsløshed med dens

sørgelige Følger og hjemfalde til Fattigforsørgelse; man

kunde ikke med Roliglied se paa, at disse Kjædeselskabets

Plejebørn skulde gaa en saa ublid Fremtid imøde; hellere

vilde man beholde dem hos sig og sørge for dem lige til

deres Dødsstund“. „Det maatte imidlertid snart blive ind

lysende, at denne Tanke ikke kunde gennemføres; Midlerne

vare ikke tilstrækkelige til saaledes at sørge for Alle, og for

Manges Vedkommende fremtraadte snart det samme Forhold

som tidligere, at de fra Instituttet maatte vende tilbage til

deres Hjemstavn. Da Erfaringen nu saaledes har viist, at

man ikke kan udstrække Forsørgelsen til Alle, vil det vist

nok være hensigtsmæssigt at gjøre Rede for, hvilke Blinde