123 / 320
114
Sendebrev til Kjædeselskabet og Oprettelsen af et Asyl
for blinde Børn og Værksteder for blinde Mænd m. m.
1 Februar 1861 havde jeg konfereret med Bestyrelsens
Formand, Generalkrigskommissær
Wiborg,
der var Kjæde-
selskabets øverste Styrer, om Oprettelsen af et Asyl for blinde
Smaabørn i Forbindelse med Kjædens Arbejds- og Forsør-
gelsesanstalt for Blinde, en Sag, der havde hans fulde Sym
pati. Derefter konfererede jeg med Medlem af Kjædens
Bestyrelse, Pastor
Bloch Sukr,
dels om det projekterede
Børneasyl, dels om at faa Forsørgelsesanstalten indrettet
udelukkende for Piger og at lade kvindelige Elever fra det
Kgl. Blindeinstitut fortrinsvis have Adkomst til Optagelse i
denne Anstalt, dels endelig om Kjædeselskabets Ret og even
tuelle Forpligtelse til at sætte sig i Spidsen for større Fore
tagender til Fordel for de Blinde; et saadant, som var paa
trængende nødvendigt, var formentlig Indrettelsen af frie
Værksteder for blinde Haandværkere. Pastor Bloch Suhr
opfordrede mig til at nedlægge min Anskuelse om Sagen i
et Sendebrev til Kjæden
og lovede at understøtte den paa
enhver Maade.
Den 1ste Marts afsendte jeg derpaa, efter forudgaaende
Aftale med Generalkrigskommissær Wiborg, et saadant
Sende
brev,
adresseret til Gouvernementet for Selskabet Kjæden og
bestemt til at forelægges i Anledning af 50-Aars-Dagen efter
det ældre Blindeinstituts Oprettelse.
I dette Sendebrev gives først en kort Fremstilling af
Selskabets Stilling til Sagen, hvorefter der fortsættes saa
ledes:
„Uagtet det nu ved Kjædeselskabets og Statens forenede
Bestræbelser er lykkedes at faa Instituttet udvidet og ordnet
paa en tidssvarende og hensigtsmæssig Maade, tør man imid
lertid ikke slaa sig til Ro med den Tanke, at der nu er
sørget tilstrækkeligt for de Blinde: thi dertil udfordres endnu