121 / 320
112
Kor:
1 fordums Tid, da var den Blinde
kun Genstand for Medlidenhed,
Og Ingen stræbte ham at binde
Til Livet ved sin Kærlighed;
Han deltog ej i Livets Færd
Og kendte ikke Arbejds Værd.
Da aabned sig en venlig Bolig-
For blinde Børn i Kjædens Gaard;
Der brændte Kundskabs Lys saa rolig,
Der fandt den Blinde blide Kaar;
Der sysled han med flittig Haand,
Og Næring fandt han for sin Aand.
Kvartet:
.Ja takket være de ædle Mænd,
Der kærligt tænkte paa os Blinde,
Der førte os til Herren hen
Og lærte os vor sande Ven
i Naadens Gud at finde.
Og takket være hver kærlig Haand,
Som viste Vejen for os Blinde.
Som gav os Kærlighedens Aand
Og bandt os med et Venskabsbaand,
Der løses ingensinde.
Og takket være hver venlig Røst,
Der trolig tolked for os Blinde
Et Lærdoms-Ord, en Hjærtets Trøst,
Os lærte Kraft og Mod og Lyst
Til Livets Strid at vinde.
Solo:
Vi droge bort fra vort Barndomshjem,
Med alle dets kære Minder,
Vi Afsked toge med alle dem,
Der Barnet til Hjemmet binder;
Men der, hvor Verden os skænked’ Ly
Et kærligt Hjem man os gav paany
Med Haab for vor Fremtids Dage.
1ste Del.