KongligeBlindeintitutsHistorie

A f Landets Grøde jeg min Del modtager,

Som Jorden, Alles Moder, bringer frem,

Og naar jeg Høstens sunde Gaver smager,

Velsigner jeg dens Haand, der gav mig dem.

Har end Guds Visdom nægtet mig den Lykke,

At skue dem, som med en ædel Aand

Har sørget for mit Vel, jeg dog kan trykke,

Jeg dog kan kysse min Velgjørers Haand.

0 Gud! Du er den Blindes Ven og Fader!

Og alles, som paa Jorden røre sig.

Mørk er min Vej; men Du mig ej forlader,

Jeg er Dit Barn, og veed, Du elsker mig.

Det var Guds Faderbud, der vakte Eder,

1 Ædle, som os Blinde give Brød,

Som os til Dyd og Kundskab kærligt leder,

Som hævede vor Frygt for Fremtids Nød.

Min Gud! naar Dine Engles Jubeltoner

I Himlens Salighed lovprise Dig,

En barnlig Røst opstiger til Din Trone,

Du hører den, o Du vil høre mig!

Velsign! Velsign de Ædle, Evighøje!

I Kongeborgen, under lave Tag!

Vor Dyd belønne dem! — da skal vort Øje

A f Dig vel aabnes til en evig Dag!

Kgl. Skuespiller Dr.

Ryge,

som havde fremsagt Prologen

ved denne Forestilling, løftede derefter den blinde Dreng op

paa sine Arme og kærtegnede ham paa Scenen.

I „Fortælling om de i Instituttet værende Elever" læses

blandt Andet Følgende om Ad. Gether: „Ved hans sikre

Hukommelse, tydelige Stemme og tækkelige Udvortes have

vi flere Gange ladet ham fremtræde som Tolk for sine Med-

lærlinges og egne Følelser, og den lille Talsmand er bleven

hyldet med megen Tilfredshed af sine Tilhørere".

Til en af Teaterforestillingerne, som holdtes den 22de

Januar 1817, havde Digterne,

B. S. Ingemann

N. F.