36 / 320
29
Fra hin evigrige Fylde
Strømme Jordens Goder ned:
Konge, Himlens Gud Du skylde
Borgres, Landets, Hjertets Fred!
Alle Verdners Fader signe
Dig med Visdom, Kraft og Mod,
Da Du stræber Ham at ligne
Og alt kaldes
Eiegod!
Hvad saa sjældent Thronen pryder,
Tvangløs Ømhed, husligt Held,
Alt, hvad ædle Hjærter fryder,
Blev din Lykkes rene Væld.
O! Maria, hulde Moder,
Selv forladte kender Du!
Solen lig, blandt lyse Kloder,
Trøster os Dit Komme nu.
Føle vi ei Solens Lue,
Skøndt dens Aasyn skjuler sig?
Ei Dit blide Smil vi skue,
Men vi stole dog paa Dig.
Hulde Moder,- ædle Fader.
Gud velsigne os ved Jer!
I bestyre Myriader!
Eders Villie hersker her.
I en Række af Aar sees regelmæssigt engang aarlig en
Forestilling at være afholdt paa det kgl. Teater til Fordel
for Blindeinstituttet. Ved disse Forestillinger medvirkede
Teatrets bedste Kræfter og det kgl. Kapel. Ogsaa enkelte
talentfulde Blinde have medvirket som Musikere, og Sang
og Deklamation af Blinde udgjorde en Del af Programmet.
A f Journalen sees tillige, at der engang forlangtes en Er
klæring fra Kuhlau om, hvorvidt den blinde
P. Jensens
Kompositioner kunde bruges ved en saadan Beneficefore
stilling.
I „Journal udgivet til Fordel for Blinde", 3. Binds 2.