31 / 320
24
senere Aar undervistes der i Gymnastik og Dans tre Gange
om Ugen. De Lærere, som i den sidste Tid af Instituttets
Bestaaen underviste deri, vare Hr.
Beinwald
og derpaa Hr.
Grosz.
Om Sommeren havde Drengene Svømning i Stedet
for Gymnastik, og Pigerne Badning. 2 Gange om Ugen fore
toges Spadsereture fra 4—7. Mærkeligt nok er Dansk ikke
anført blandt Skolefagene. Der lærtes dog en Del Vers
udenad (i den sidste Tid hos Justitsraad, senere Etatsraad
Brorson),
og Eleverne hørte Oplæsning.
Angaaende den af Haiiy i Paris iværksatte Læsning af
Relieftryk ved Hjælp af Fingerfølelsen udtaler Prof. Brorson
sig paa følgende Maade: „Denne Methode er konstig, men
vanskelig. Læsning ved Følelsen gaar desuden saare lang
som, da de maa mærke hvert Bogstav, førend Ordet kan
sammensættes. Hertil hører altsaa: 1. megen Tid, 2. meget
Rum, 3. megen Bekostning. I Paris bleve kun trykte et
Par Bøger af dette Slags. Vi ville derfor overlade — for
det meste — Læsningen til de Seende, og ved mundtligt
Foredrag meddele vore Blinde de Kundskaber, de behøve".
Prof. Brorson forklarer dette sit Standpunkt ved at frem
hæve, at det mundtlige Foredrag er hurtigere og mere ind
trængende end Læsningen, og at Bogstaver kun vække ud
vortes Erindringer. Læsning af ophøjet Tryk forekommer
ham i det Hele mere som et Middel til at „bramme med
megen Viden" end som et Lærefag af Betydning. Dog til
føjer han, al man agter at lade trykke „videnskabelige Ta
beller, f. Ex. i Historie en Tabel delt i Rubrikker af følgende
Indhold: 1. Tidsregning, 2. mærkværdige Mænd, 3. Opfindelser
o. s.v. Herved understøttes den Blindes Hukommelse". Det
synes ikke, at denne Plan er bragt til Udførelse.
„I Læsning og Skrivning", hedder det videre, „under
vises de af Hr.
Fiirst,
som har arbeidet under Haiiy i Paris
ved Blindes Undervisning. De skrive med en særegen Pen
(uden Split) i tykt Papir, saa de selv ved Følelsen kunne
læse det Skrevne".
Der undervistes i Geografi ved Hjælp af særegne Land