30
Hefte, findes i „Efterretninger om Stiftelsen" anført Følgende:
„Med allerhøieste Tilladelse har Instituttet aarligen givet en
offentlig Forestilling, 1818, 19, 20, 21 og 22 paa det offent
lige kongelige Theater, og 1823 paa det kongelige Hof-
theater, understøttet af det kongelige Kapel, og i de tre første
Aar af de kongelige Skuespillere og Skuespillerinder ved et
lidet Skuespil".....................................................................................
„De Blinde, der ved disse Forestillinger viste Deres Færdig
hed i Tonekunsten, ere:
Peter Jensen,
som tillige har sat
Musik til adskillige af de udførte Sange og af ham selv ud
førte Fløitekoncerter, og
Adolph Gether
paa Fløite,
Mathias
Meyer, Andreas Lyts
paa Klarinet og
Johan Grammelstorff
paa Bratsch;
Christian Appelroth
paa Violin og
Peter Jen
sen
tillige paa Violoncel".
Blandt dem, der i en længere Aarrække optraadte ved
disse Forestillinger, fortjener særlig at fremhæves
Adolph
Gether
(den senere Organist ved Vor Frelsers Kirke, saml
Lærer i Fløjtespil ved det ældre Blindeinstitut og derefter
Lærer i Orgelspil ved det nye Institut), der første Gang op
traadte i en Alder af 8 Aar, idet han ved en saadan d. 24.
Marts 1819 paa det Kgl. Teater afholdt Forestilling, som
Instituttets yngste Elev, fremsagde følgende Epilog af
Thomas
Thaarup:
Ei saae mit Øje Morgenrødens Glæder;
Jeg følte kun en kærlig Moders Favn;
I Mulm jeg end paa Livets Bane træder,
Og kender Dag og Solen blot af Navn.
Men Solens Varme mig dog vederkvæger,
Jeg fryder mig i Vaarens milde Luft;
Seer jeg end ikke Rosens Purpurbæger
Jeg dog indaander glad dens sode Duft.
Mig Nattergals og Lærkes Stemme fryde,
Endskønt med Øjet jeg den ikke seer;
Jeg hører Strengeleg og Sange lyde
Og deres milde Røst, som har mig kær.