KongligeBlindeintitutsHistorie

Tilstand, og tillade vi os i den Anledning, at fremsætte

Følgende til den ærede Directions nærmere Overveielse:

Skjønt det er højst rimeligt, at de Blindes beklagelses-

værdige Tilstand, der vist ofte, endog under den mildeste

Behandling og mest deltagende Omgang, maa foresvæve dem

som en tung, ulykkelig Skæbne, netop af denne Grund maa

i større eller mindre Grad have Indflydelse paa deres Sund

hed og altsaa paa deres Udseende, saa synes dog enkeltes

altfor paafaldende blege Udseende, samt hyppige Krampe

tilfælde, at henpege paa andre Aarsager; vi tillade os i

denne Henseende at bemærke, at Luftens Renhed, som en

nødvendig Betingelse for Sundhedens Vedligeholdelse, vanske-

ligen tilveiebringes, hvor flere Mennesker dagligen ere for

samlede i eet Værelse, og give os derfor den Frihed at fore-

slaa, at Eleverne under deres Arbeide fordeltes i flere

Værelser, fremdeles at det blev dem paalagt oftere at skifte

Linned og i Særdeleshed Strømper, og at Bevægelse i den

frie Luft anbefales dem som en Nødvendighed, hvorfra ingen

maatte fritages uden paa Grund af Svgdom".

Sluttelig omtales nogle formentlige Ulemper, som vi ikke

her skulle gaa nærmere ind paa.

Iblandt de større Gaver, som skænkedes til Instituttet,

fortjener særlig at nævnes Hofraad

Amsel Meyers

Legat paa

7500 Rd. (indbetalt i Decbr. 1822), hvis Renter ifølge Fun

datsen skulde tilfalde Instituttet paa den Betingelse, at Direk

tionen skulde være betænkt paa dermed at forbinde en Ar

bejdsanstalt, til hvilken da de Stiftelsen skænkede Renter i

Særdeleshed skulde anvendes; men indtil en saadan Arbejds

anstalt blev indrettet, skulde de ommeldte Renter anvendes

paa anden Maade til Stiftelsens Tarv. Ved dette Legat og

et i December 1824 af Majorinde

Quist

skænket Legat paa

5000 Rdlr. blev det muligt at iværksætte et lige fra Be

gyndelsen næret Ønske om

at kunne tilbyde de fra In 

stituttet udtræden de Blinde et fælles Hjem og stadigt

Arbejde.

Det blev da vedtaget, at „Lemmerne skulde erholde