Previous Page  46 / 320 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 320 Next Page
Page Background

39

Kommissionsbetænkningen,

der fremtræder som

„For­

slag til en Reorganisation a f Blindeinstituttet i Kjøben­

havn1,1,

er henvendt til Ministeriet for Kirke- og Undervis-

ningsvæsenet og til Bestyrelsen for Blindeinstituttet.

Efter en kort Omtale af Blindesagens tidligste Udvikling

i Udlandet kommer Betænkningen ind paa det danske In­

stituts særlige Forhold til de senere Fremskridt, navnlig i

Retning af

at lære et Haandværk.

„Ligesom de seende

Børn“ , hedder det, „naar de forlade Skolen, endnu langt fra

ere istand til at fyldestgjøre nogen af de for Menneskene

almindelige Livsopgaver, men maa gennerngaa en Række af

Lærlingeaar, inden de komme saa vidt, at de kunne træde

op som virksomme Medlemmer af Samfundet, forsørge sig

selv og forsørge en Familie, saaledes ere de blinde Børn i

det Øieblik, da de forlade vort Blindeinstitnt, aldeles hjælpe­

løse Mennesker; deres Aand har faaet en vis Udvikling,

men hermed kunne de ikke hjælpe sig gennem Livet; de

have ogsaa deres Lærlinge-Aar, men i disse er der Ingen,

som tager sig af dem. Dette er saameget uheldigere, som

det er i disse, at den Blinde trænger mest til særegen Un­

dervisning og Veiledning“ ...........................................................

„Eleverne have lært at strikke og spinde, og nogle af dem

have lært saamegen Musik, at de derved have opnaaet en

respektabel Stilling i Samfundet; men det, som herved har

været udrettet, er langt fra tilstrækkeligt; Strikning og Spin-

ding ere navnlig noget nær de alleru fordelagtigste Beskæf­

tigelser, og det er sikkert kun Faa, som herved ere i Stand

til at erhverve sig det Nødvendige, selv naar de have alle

deres Sansers Brug, og hvad Musikken angaar, da er det

kun ganske Enkelte, der heri have bragt det saa vidt, at de

have kunnet skaffe sig en anstændig Stilling; for de Fleste,

som have lært den, er den kun bleven et Hjælpemiddel til

Betleri eller en Fristelse til Laster. Saafremt det altsaa maa

anerkendes at være en Hovedopgave for et Blindeinstitut at

frelse Eleverne fra den Skæbne, at gaa fra Instituttet lige

over i Stiftelser for Fattiglemmer, da kan det ikke vise den