49 / 320
42
5. at Eleverne undervises i Haandfærdigheder, hvorved de
senere kunne fortjene deres Udkomme;
6. at Instituttet, saa vidt muligt, drager Omsorg for de
udgaaende Elever i de ovenfor antydede Retninger;
7. at det endelig, om muligt, aabner dem et Tilflugtssted
paa deres gamle Dage.
Med Hensyn til den Alder, i hvilken Børnene bør op
tages, udtaler Kommissionen sig for, at de ikke modtages i
en meget ung Alder, „eftersom det først er i den senere
Barnealder at man med Fordel kan begynde at bibringe dem
saadanne Kundskaber og Færdigheder, hvortil udfordres An
vendelsen af særegne Methoder". Man gaar navnlig ud fra,
at det, der kan gjøres for Børnene i den yngre Alder, dels
kan overlades til Mødrene, som kunne vænne dem til Ren
lighed og Orden og lære dem at hjælpe sig selv i det dag
lige Liv, dels kan opnaas ved, at man sender dem hen i
Skolerne. Det bør derfor tilstræbes, siges der, at den Fri
tagelse for at søge Skolen, som hidtil faktisk har bestaaet,
snarest muligt hæves. For at Læreren kan tage sig specielt
af det blinde Barn, foreslaas, at han faar Adgang til at er
holde Hjælpemidler fra Instituttet, at. der udarbejdes en Lede-
traad for saadanne Lærere, der ville paatage sig et blindt
Barns Undervisning, og at der tilstaas dem en Godtgjørelse
for hvert Barn, de undervise. Som en passende Alder for
Optagelsen i Instituttet anføres det fyldte 11te Aar.
I Henseende til det her omhandlede Punkt har der efter-
haanden gjort sig en anden Anskuelse gjældende, idet man
har ment, at Hjemmets og Skolens Omsorg for den yngre
Alder i særdeles mange Tilfælde er utilstrækkelig, og at
der ved at udsætte den fagkyndige Vejledning og regelmæs
sige Undervisning saa længe opstaar Fare for, at der ikke
opnaas saa gode Resultater af Opdragelsen, som der ellers
kunde være Udsigt til.
Som en Art Begrundelse af, at man har besluttet sig
til at foreslaa en saa sen Optagelsesalder, anføres, at det i
Fremtiden vil være nødvendigt „at holde Eleverne i Instituttet