48 / 320
41
allerede i en ganske ung Alder, eftersom disse ere ligesaa
hjælpeløse som de gamle, hvorimod Forholdet, naar en for
bedret Undervisning er sat iværk, bør være saaledes, at kun
de Gamle og Svagelige finde Optagelse i Stiftelsen".
Længere fremme i Betænkningen hedder det: „Erfaringen
har, i det Mindste her i Landet, tilstrækkelig bevist, at den
Interesse, som kan drive enkelte Mænd til at opofre sig for
Grundlæggelsen og Vedligeholdelsen af humane Anstalter,
vanskelig vedligeholdes usvækket, naar det for disse ikke er
deres Livs egentlige Kald, som herved fyldestgjøres"------------
„Derfor har Instituttet ikke kunnet gjøre' de Fremskridt, som
havde været at ønske. Dersom der derimod havde været
en Forstander, hvis Embede det var at holde Instituttet oppe
og sørge for, at det holdt Skridt med Tiderne, og paa hvem
der i denne Henseende havde hvilet et betydeligt Ansvar,
da er det høist sandsynligt, at Instituttets Tilstand for Øie-
blikket havde været ikke lidet bedre, end den er“ .
Det udtales, at Forslaget gaar ud paa, at Instituttet
„omformes saaledes, at de Blinde her i Landet
alle
kunne
komme til at nyde Godt af de i den nyere Tid opfundne
Midler til deres Undervisning og Opdragelse".
I Forslaget fremhæves følgende Punkter:
1. at der virkes for, at de blinde Børn faa Undervisning i
Hjemmet i Tiden før OptagelsesaIderen;
2. at Instituttet udvides saa meget, at det kan optage alle
blinde Børn fra Danmark og den dansktalende Del at
Slesvig, som ønskes oplærte der;
3. at den Bygning, som skal modtage Børnene, faar den
for deres fysiske Velvære nødvendige Størrelse og Be
liggenhed og forsynes med de for den legemlige Udvik
ling og Sundheden fornødne Indretninger;
4. at Instituttet igennem en dygtig, vellønnet Forstander,
hvis hele Liv er helliget de Blindes Udvikling og Op
dragelse, og igennem duelige, lønnede Lærere og Lærer
inder sørger for, at Eleverne erholde al den Aandsdan-
nelse, der kan være til Gavn og Glæde for dem i Fremtiden;