47 / 320
40
Opgave fra sig, at skaffe dem ikke alene en moralsk og
intellektuel, men ogsaa teknisk Dannelse. Instituttet maa
derfor beholde Eleverne til en senere Alder end den, hvori
andre Skoler bortsende deres Elever, og det maa ikke sende
dem bort, førend de have lært en Kunst eller et Haandværk,
hvorved de ifølge den nyere Tids Erfaringer ere istand til
at fortjene sig det Nødvendige til Livets Ophold. Men naar
Eleverne ere bragte saa vidt, ere de dog ikke komne i en
saadan Stilling, at de kunne undvære Instituttets Bistand.
Thi en Blind kan, selv om han forstaar sit Haandværk
meget godt, ikke undvære Bistand af Andre, som ville hans
Vel, navnlig i Begyndelsen af hans Færd i Livet. Hans
Virkekreds maa anvises ham, og han maa hjælpes ind i
den; i de vanskelige Tilfælde, som sikkert ville møde ham,
maa han have Nogen at ty til, hos hvem han kan finde
Trøst, Raad og Hjælp. Her er Instituttet, som har pleiet
ham med Kærlighed og opdraget ham med Omhu, hans na
turlige Tilflugtssted, det maa træde ham i Faders og For
mynders Sted, det maa bane Veien for ham og vaage over
ham, saa al det saavidt muligt drager Omsorg for, at han
vedbliver at være baade et skikkeligt og dygtigt Menneske;
det maa sætte ham saaledes i Gang, at han kan arbeide og
vedblive at arbeide og derved ikke alene skaffe sig selv det
Brød, han skal spise, men ogsaa nyde den Tilfredshed, som
er alt ærligt Arbeides skønneste Frugt“ .
Saaledes som Opgaven er stillet i disse Ord, har Kom
missionen tilvisse angivet, hvad der bør være Idealet, som
der skal stræbes hen til; men for blot tilnærmelsesvis at naa
det, udkræves der ikke blot en varm og utrættelig Interesse
for Sagen, men tillige ikke ubetydelige Pengemidler og en
trofast Samvirken fra Manges Side. Vi ville i det Følgende
se, hvad der her i Landet er gjort for Løsningen af denne
saa vanskelige filantropiske Opgave.
Med Hensyn til den af Selskabet „Kjæden“ oprettede
Plejestiftelse for 12 Blinde, der var sat i Forbindelse med
Instituttet, bemærkes, at den „nu maa optage de Blinde