50 / 320
43
tiere Aar efter den Alder, i hvilken de hidtil have forladt
det". Naar man nu optog Børnene i den Alder, i hvilken
de blive skolepligtige, maatte Instituttet gjøres ikke lidet
større, „end nu kan ansees for nødvendigt eller hensigts
mæssigt". Heraf synes at fremgaa, at man har frygtet for
at komme til at stille for store Krav til Statskassen, mulig
vis ogsaa for, at Instituttet skulde blive altfor stort i Om
fang.
I Virkeligheden havde man endnu ingen Forestilling om,
hvor stort et Antal af blinde Børn der fandtes i Danmark
og den dansktalende Del af Slesvig, og hvor mange af dem
der kunde antages at ville søges optagne i Instituttet. Kal
kulatorisk ansloges Antallet til 60. For imidlertid at opnaa
nogen Sikkerhed i denne Henseende havde man hos Kultus-
ministeriet andraget paa, at der maatte foretages en Tælling
af alle Blinde i Landet under 30 Aar, og at der af Embeds
lægerne maatte foretages en Undersøgelse af disse Blinde.
Denne Tælling var bleven iværksat, men endnu ikke til
endebragt.
Det fremhæves, at der ganske sikkert ikke vil blive
søgt om Optagelse for alle blinde Børn i den for dem fast
satte Alder. Nogle ere uskikkede dertil paa Grund af legem
lig eller aandelig Svaghed, andre ville blive holdte tilbage i
Hjemmet paa Grund af Forældres eller Værgers Ligegyldig
hed, og atter andre ville blive hos Forældrene, fordi disse
„ere for ømme om dem og ikke ville sende dem fra sig".
Kommissionen antager derfor, i Overensstemmelse med, hvad
andre Landes Erfaring har lært, „at kun 2 Trediedele af de
blinde Børn ville kunne optages i Instituttet".
Kommissionen antager, at der vil udkræves et Ophold
a f mindst 7 Aar, fra 11 til 18 Aars Alderen, for at Eleverne
kunne fuldføre deres Uddannelse, og det fremhæves, at denne
Tid omtrent svarer til den, der anvendes til seende Børns
Undervisning i Almueskolerne. Resultatet af Kommissionens
Beregninger er, at der i et Blindeinstitut vil behøves Plads
til i det Mindste 40 og i det Højeste 80. Den af Kommis