55 / 320
48
stituttets Opgave4. Man seer, at det er en meget omfattende
og meget vanskelig Opgave, som lier stilles Instituttet. Vi
ville i det Følgende se, hvorledes Ordningen af hele denne
Sag har udviklet sig her i Landet, og hvorledes andre Fak
torer paa naturlig Maade ere traadte til og have overtaget
hver sin Del af Arbejdet, dels i Forbindelse med og under
Samvirken med Instituttet, dels som mere selvstændigt sup
plerende dette, men til Held for Sagen dog i Regelen i Sam
klang med dettes Bestræbelser.
Kommissionen udtaler sig for Ønskeligheden af, at In
stituttet „selv etablerer Værksteder, eller rettere sagt, at de
Værksteder, i hvilke Børnene undervises, tillige benyttes
som Arbejdssteder for Voxne, hvilke man da maa give Bo
lig i eller tæt ved Instituttet". Denne Tanke, som er laant
fra England, foreslaas realiseret paa den Maade, „at der
paa Instituttets Grund tillige opføres nogle Boliger for blinde
Haandværkere, som ere oplærte i Instituttet". Denne Plan,
som i alt Fald kun vilde kunne gavne et mindre Antal
Blinde, er senere bleven erstattet af en anden, der tager
Sigte paa en større Ansvarsfølelse hos de Blinde selv og
modificerer Tanken om Værksteder eller Værkstedspladser
for Blinde til kun at gjælde store Byer, hvor der ifølge
Sagens Natur er samlet et større Antal blinde Haandværkere,
og hvor Adgangen til en mere selvstændig Virksomhed
hæmmes paa saa mange Maader.
Angaaende den fra 1829 ved Instituttet bestaaende For
sørgelses*Anstalt for Blinde tilraades for det Første at ved
ligeholde den i sin hidtilværende Skikkelse. „Den har stiftet
megen Nytte, ikke alene ved stadig at have givet 12 Blinde
en kærlig og omhyggelig Pleje, men ogsaa ved, ifølge et
Instituttet skænket Legats Bestemmelse, temporært at have
optaget saadanne Blinde, som ved en Operation kunde gen
finde deres Syn, og skaffet dem Behandling og Pleje før og
efter Operationen; 41 Blinde ere i Aarene 1839—51 paa
denne Maade optagne i Stiftelsen, og af disse have 30 er
holdt Synet". Dog tilføjes der, at man nærer Haab om, at