Previous Page  60 / 320 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 320 Next Page
Page Background

53

§ 1.

For Kongeriget Danmark oprettes en Anstalt for Blinde,

der beregnes paa mindst 60 Elever, og hvis Formaal det

skal være at bibringe disse en saadan Udvikling og saadanne

Færdigheder, at Savnet af Synet gjøres dem saa lidt føleligt

som muligt, og de sættes i Stand til, saavidt ske kan, ved

eget Arbejde at erhverve sig Livets Ophold.

§ 2.

Anstalten henlægges under Ministeriet for Kirke- og

Undervisningsvæsenet; det umiddelbare Tilsyn med samme

føres af en Bestyrelse, bestaaende af 5 Medlemmer, af hvilke

Ministeriet beskikker tre paa fem Aar, og to vælges for en

ligesaa lang Tid af Selskabet „Kjæden“ .

§ 3.

Betalingen for Opholdet paa Anstalten, derunder ind­

befattet Kost, Klæder og Undervisning, fastsættes til 350

Rdl. om Aaret; men forsaavidt dette Vederlag ej kan ud­

redes paa Grund af Barnets eller Forældrenes Kaar, da kan

det nedsættes eller aldeles bortfalde. Tillader Pladsen det,

kan der paa Anstalten optages Elever saavel fra de andre

Landsdele i Monarkiet som fra Udlandet, og naar Barnets

økonomiske Forhold gjøre det ønskeligt, kan Betalingen for

de førstnævnte Elever nedsættes til 150 Rdl. om Aaret.

§

4.

Forstanderens, Lærernes, Lærerindernes og Betjentenes

Løn fastsættes ved Lov.

Til Bestridelse af Anstaltens aarlige Udgifter, forsaavidt

de ikke kunne dækkes af dens egne Indtægter, tilskyde

Kongerigets Finanser det fornødne Beløb, saaledes som nær­

mere bestemmes ved hvert Aars Finanslov.

Til at forberede Anstaltens Virksomhed bevilliges for

Finansaaret 1857—58: 2,000 Rdl.