55
Universitetet, Etatsraad
Eschricht,
omtalte for Prof.
Fenger,
at han, ledet af Interesse for Aandssvagesagen, havde for
anlediget Forfatteren af nærværende Arbejde til paa en
pædagogisk Rejse i Udlandet, som jeg for privat Regning
foretog i 1854, at besøge en Del af de mere bekendte Idiot-
anstalter for muligen at gjøre det derved erhvervede Indblik
i Aandssvagesagen frugtbringende herhjemme. Prof. Fenger,
der søgte En, der kunde tage sig af Blindesagen, udtalte da
den Tanke, at jeg kunde paatage mig den dobbelte Opgave,
at forestaa baade et Blindeinstitut og en Aandssvageanstalt,
hvilket Etatsraad Eschricht imidlertid udtalte sig imod, idet
hver af disse Opgaver ifølge deres Omfang og Natur efter
hans Mening krævede sin egen Mand. Prof. Fenger havde
imidlertid talt med Kultusminister
Hall
om eventuelt at
vinde mig for Blindesagen. Dette gav Anledning til, at
Ministeren, da jeg havde Audiens hos ham i Anledning af
en af mig indsendt Ansøgning om Tilstaaelse af et Rejse
stipendium til Fortsættelse af mine Studier i Retning af
Idiotsagen, uventet fremkom med det Forslag, at jeg skulde
hellige mig Blindeundervisningen. Der havde nemlig, som
Hans Excellence fremhævede, i Mellemtiden, efter Initiativ af
Dr. med. Hiibertz, dannet sig en Komité med det Formaal,
at oprette en Idiotanstalt med Dr. Hubertz som Forstander,
medens der derimod savnedes en Mand, der kunde tage
Blindesagen op og uddanne sig til eventuel Forstander for
et Blindeinstitut. Jeg takkede for det gjorte Tilbud, men
tilføjede, at jeg ikke uden Videre kunde skifte Interesse,
men udbad mig Betænkningstid. Da jeg derefter atter
havde Audiens hos Kultusministeren, erklærede jeg mig
rede til at paatage mig det Hverv, at studere Blindeunder
visningen og Blindesagen i det Hele i Udlandet og at af
give Beretning derom, — naar Stipendiet maatte blive mig
tildelt paa den Maade, at jeg tillige havde til Opgave at
studere Aandssvagesagen og at afgive Beretning herom
efter endt Rejse. Herpaa gik Minister Hall ind, idet han