58
der naturligvis i højeste Grad vanskeliggjør den senere Op
dragelse
„Udstrækningen af den Tid, Eleverne tilbringe i Anstalten,
er forskellig og retter sig efter Optagelsesalderen, Evnerne
og Elevernes fremtidige Bestemmelse".
I Afsnittet om Skoleundervisningen omhandles først
Religionsundervisningen, derpaa Læsning og Skrivning, idet
Indførelsen af den Brailleske Punktskrift efter Pariser-In
stituttets Forbillede anbefales som supplerende ved Siden af
det latinske Alfabet. Derefter omhandles den sproglige
Undervisning (med Tilføjelse af Tysk), Geografi (med Be
nyttelse af Reliefglobus og Reliefkort), Historie, Regning
(især i Hovedet), Matematik, naturvidenskabelig og tekno
logisk Undervisning og Kendskab til Genstande og Forhold
i det daglige Liv. Det foreslaas, at der gjøres Forskel
paa
et elementært Kursus,
med aftagende Timetal, og
et
højere Kursus
for dem, der uddanne sig som Musikere eller
som Lærere.
Derefter omhandles Gymnastikken, Musikken (Sang og
Instrumentalmusik) samt Klavérstemning, den tekniske Un
dervisning, Rebslageri, Rørsæde- og Maattefletning og Kurve-
mageri; muligvis kunde ogsaa, siges der, Børsten binderi,
Cigarrulning, Stopning af Krølhaars-Madratser og Kunst-
drejer-Arbejde være at anbefale; men „mere end 3 Profes
sioner bør man vel næppe indføre“ . For de kvindelige
Elever anbefales Strikning, Filering, Hækling, Spind, Sy
ning, Perlearbejde og Haararbejder.
I et følgende Afsnit omtales de eventuelle Funktionærer:
en Overbestyrer, der tillige er Overlærer, en Inspektør for
Værkstederne og en Økonomibestyrer (der tillige kan overtage
nogen Undervisning); „Kasseforretningerne“ , hedder det, „bør
formentlig være Overbestyreren uvedkommende". Til Op-
synspersonale foreslaas benyttet „Mænd og Kvinder, som
ere i Stand til at undervise i de mandlige Professioner og
de kvindelige Haandarbejder, som drives i Anstalten".