52
30 Aar, hvoraf 94 vare mellem 11 og 18 Aar. Ved at tage
forskellige Forhold i Betragtning kom man til det Resultat,
at et Antal af 60 Elever maatte ansees for det laveste, In
stituttet turde beregnes paa.
Inden der toges endelig Beslutning om Sagens Ordning,,
ansaae Ministeriet det for rigtigt at tage under Overvejelse,
om det maaske ikke var ønskeligt, at Selskabet Kjæden,
„hvortil saa mange Erin
dringer om Opofrelse og
Omhu for de Blinde knyt
tede sig“ , overtog det nye
Instituts Indretning og Ved
ligeholdelse, mod et passende
Tilskud fra Statskassen, og
mod at Ministeriet udnævnte
2 Medlemmer af dets Be
styrelse.
Til at overveje
denne Sag nedsattes en
Kommission, bestaaende af
daværendeOverskoledirektør,
Biskop
Monrad,
(paa Mini
steriets Vegne) og Gene
ralkrigskommissær
Wiborg
(paa Kjædeselskabets Vegne).
Underhandlingerne førte
imidlertid til, at Statens Til
skud maatte blive 6,500 Rdlr. aarlig foruden 130 å 140 Rdlr.
aarlig for hver Elev, og Ministeriet fandt da, at naar Statens
Bidrag skulde være saa betydeligt i Forhold til det private
Bidrag, burde Regeringen ogsaa udøve den væsentligste Ind
flydelse paa Anstaltens Bestyrelse.
Man besluttede derfor at søge Instituttet oprettet som
Statsanstalt.
Derefter forelagde Ministeren for Kirke og Undervis-
ningsvæsenet,
Hall,
nedenstaaende Udkast til
Lov om Op
rettelsen af et nyt Blinde-Institut.