28 / 320
21
I Januar Maaned bevilligede Kongen Instituttet et Laan
paa 20,000 Rd., mod at de 1000 Rd. aarlig indeholdtes, ind
til Laanet med Renter var afbetalt.
Som ejendommeligt for de daværende Forhold kan an
føres, at Kongen personlig sendte en Ansøgning fra en Rit
mesters Enke om hendes Søsterdatters Optagelse i Instituttet
og paalagde Overhofmarskallen „at komme ind med Betænk
ning, om denne blinde Pige kunde antages i Instituttet".
Efter 10 Dages Forløb afgives denne Betænkning, og 10
Dage derefter resolverer Kongen, at han i 2 å 3 Aar vil
betale de for Blindes Optagelse bestemte 400 Rd. aarlig, for
at bemeldte Pige kan nyde Ophold og Undervisning i In
stituttet.
A f det Foregaaende sees, at Blindeinstituttet lige fra sin
Begyndelse kunde glæde sig ved Kongens Beskyttelse, hvis
patriarkalske Karaktér paa en naturlig Maade støttedes af
den Omstændighed, at Kongens Overhofmarskal var Kjæde-
selskabets øverste Styrer.
Angaaende den Maade, paa hvilken Tanken om at gjøre
Noget for de Blinde opstod, berettes i „Journal udgivet til
Fordel for Blinde" Følgende: „Et Par Blinde, der modtog
Professor Brorsons Undervisning til Konfirmation, havde
vakt hans inderlige Bekymring; paa dem tænkte han, for
dem ytrede han Ønsker, udarbeidede en Plan, hvis væsent
lige Indhold (indes i denne Efterretning, og Selskabet beslut
tede at lette Livets Byrder, der hvilede saa tungt paa vore
Blinde, for hvem der endnu ei i Danmark var aabnet nogen
Stiftelse som i Paris, Wien og flere Steder".
Angaaende Planen for Instituttet anføres sammesteds
Følgende: „Ved vor Anstalt skulde Intet sigte blot til Bram,
Intet til blot Forlystelse for Andre, eller ved at vække taus,
studsende Beundring ved sjeldne Syner; men alt til har
monisk Udvikling af de Blindes aandige og legemlige Anlæg;
Alt — til at danne dem som Mennesker og Borgere".
Det hedder videre: „I.
Vi ville i dem opdrage dygtige
og gavnende Borgere a f Staten;
de skulle ei længer være