10 / 234
3
tale og sindsanstrængelse. Paa Grund heraf an
holder han om at vorde i naade entlediget fra
sine embeder og smigrer sig med det haab, at
D. M. ikke finder det ubeskedent, at han tilføjer
det ønske at beholde % af sin reglementerede
gage, 1100 rdl., uden afkortning for sin øvrige
levetid«.
Kancelliet vilde imidlertid ikke gaa med til,
at han afskedigedes, og forhandlede med ham,
hvorpaa det indstillede 18. januar 1805: Uagtet
etatsraad
Callisens
alder, lange embedstid og ud
mærkede nidkærhed i hans embedsførelse gør ham
fuldkommen værdig til det ansøgte, tør kancelliet
dog ikke tilbageholde det ønske, at en i ikke alene
fædrelandet, men endog fremmede riger for sin
lærdom, lange erfaring og virksomhed saa agtet
embedsmand ej endnu maatte sættes aldeles i
rolighed, men gives lejlighed til fremdeles at gavne
det almindelige i den virkekreds, hvor han alle
rede har stiftet saa megen nytte. — Hertil har han
og erklæret sig villig, naar han maatte fritages
for at examinere og holde forelsésninger, hvilke
dele af hans embede er ham formedelst hans svage
helbred aldeles uoverkommeligt. — Kancelliet
tager saa meget mindre i betænkning at anbefale
dette, som derved det kirurgiske akademi for
menes let at kunne træffe den foranstaltning, at
en anden mod et ubetydeligt honorarium af den
kgl. kasse overdrages det arbejde, som suppli
kanten befries for.
Kancelliet indstillede derfor: at
Callisen
maatte
som professor chirurgiæ fritages for at holde fore
læsninger og examinere, imod at han vedbliver
de øvrige ham som generaldirektør for kirurgien
og ellers paalagte embedsforretninger, og at kan-
i *