11 / 234
4
celliet maatte bemyndiges til at indlade sig i
korrespondance med kirurgisk akademi om maa-
den, paa hvilken de embedshandlinger, for hvilke
Callisen
fritages, bedst kunde blive udførte.
Samme dag, 18. januar 1805, faldt den kgl.
resolution i overensstemmelse hermed.
Callisen
blev altsaa fritaget for at være lærer, men han
beholdt sin gage som generaldirektør — der var
vist ingen, der dengang tænkte sig, at han skulde
beholde den endnu i hele 19 aar, inden han døde,
men heldigvis spillede generaldirektørstillingen
ingen større rolle efter oprettelsen af sundheds
kollegiet, det var kun den forholdsvis gode gage,
det drejede sig om.
Den 26. januar 1805 skrev kancelliet til akade
miet om, hvorledes
Callisens
forelæsninger skulde
besørges, og akademiet svarede 2. februar: at
dets første adjunkt
Johan Henrich Wilhelm Giese-
mann,
regimentskirurg ved h. kgl. h. kronprinsens
regiment til fods, er i alle henseender værdigst og
efter forordningen 22. juni 1785 § 9 som adjunkt
nærmest til ved denne lejlighed at ascendere og
at paatage sig ovenommeldte forretninger imod
at fratræde adjunkturen. Han foreslaas derfor til
at udnævnes til professor chirurgiæ publicus ordi-
narius ved kirurgisk akademi og derpaa forundes
fri bestalling. Det aller ringeste, som han i denne
egenskab og for de forretninger, han derved faar,
kunde tillægges, formener akademiet at være 300
rdl. aarlig uden al afkortning, efterdi han derved
mister, hvad han som adjunkt nyder af akade
miets kasse, hvilke 300 rdl. maatte bevirkes ham
af den kgl. kasse; men da han deraf ikke kan have
udkomme, maatte han tillige beholde sit embede
som regimentskirurg, indtil han i sin tid kan blive