16 / 234
7
af amputationsknive ved hos en isenkræmmer at
købe et dusin barberknive, som han gjorde bruge
lige ved at omvikle junkturen med hæfteplaster.
Til festen havde
Frcinkenau, Rahbek
og
Oehlen-
schldger
hver skrevet en sang, der »genlød under
harpeklang«. A f den sidstes sang skal jeg citere
et par vers:
Da
Callisen!
blevst Du beundret og stor,
Ved arnen, i lejrenes telte.
Og hele Europa saa hen mod vort nord:
Har Dannemark saadanne helte?
Vi ved det har kæmper, som tordnende frem
Kan livet til døden nedrive;
Men ve! hvis desuden det ogsaa har dem,
Der bringer de døde til live.
Samme aar (1805) udgav
Herholdt
en begej
stret biografi af sin gamle lærer ledsaget af et
portræt stukket af
Lahde.
Der kan ikke være tvivl om, at
Callisen
har
været en ualmindelig elsket og anset lærer, som
fuldt ud havde fyldt sin plads, og han hengav sig
ikke til lediggang, fordi han havde søgt sin afsked.
Han var kun fritaget for forelæsninger og examiner,
men han overtog heller ikke mere dekanatet, som
han netop skulde have gjort for det følgende aar,
men lod det gaa videre til
Winslow.
Han deltog
imidlertid fremdeles i akademiets møder lige til
1821. Dernæst anvendte han sin tid til udarbej
delsen af »Physisk Medizinske Betragtninger over
Kiøbenhavn«, hvoraf 1. del udkom 1807, anden
del 1809, ialt paa over 1300 sider, indeholdende
en enorm mængde oplysninger om København, et
værk som man altid maa ty til, saasnart man vil