20 / 234
11
I mødet 24. september 1806 meddeltes det,
at regimentskirurg
Andreas Fenger
ved artilleri
korpset var dødelig syg, og det besluttedes derfor
at have et brev færdigt til kronprinsen, der kunde
afgaa strax efter
Fengers
død med forslag om, at
Colsmann
skulde have hans plads og
Christian
Fenger Colsmanns. Fenger
døde 28. september,
men
Colsmann
fik ikke hans plads, trods det løfte,
der, som vi senere skal se, var givet akademiet.
I august 1807 døde regimentskirurg
Wichmann
ved danske livregiment til fods, og da
Colsmann
ønskede denne stilling, fik han den og kom derved
tilbage til København.
Et aar efter foreslog
Callisen
i mødet 31.
august 1808, at akademiets ældste adjunkt skulde
indstilles til at blive professor extraordinarius
chirurgiæ, hvilket bifaldtes. Der udarbejdedes
koncept til indstillingen, men i mødet 28. sep
tember 1808 drøftedes det atter, og man enedes
om at ændre det lidt, idet »dette forslag alene skal
sigte til at skaffe ham titel af professor extra
ordinarius uden at nyde nogen anden rettighed
eller prærogativ i denne henseende end at paatage
sig partes til at holde forelæsninger eller at exami-
nere i stedet for en eller anden af professores
ordinarii i dennes sygdoms forfald«. Den 21.
oktober 1808 udnævntes
Colsmann
til professor
extraordinarius ved akademiet — og 31. oktober
1808 ægtede han
Callisens
datter
Charlotte Elisabeth.
Ved
Giesemanns
udnævnelse til professor blev
Colsmann
første adjunkt, og akademiet udnævnte
da
Fenger
til anden adjunkt, og 27. marts 1805
mødte han første gang efter sin udnævnelse og
underskrev sin »forpligt«.
Christian Fenger,
søn af grosserer
Peter Fenger