26 / 234
17
til D. M.’s residens, krigens hovedskueplads og armeens
centrum, forat iagttage stabskirurgens pligter under krigen,
og han befaledes tillige at indtræde som medlem i akade
miet, saa længe krigen vedvarer, formodentlig at akade
miet derved skulde blive underrettet om de medicinske
foranstaltninger, som bliver foretagne ved armeen, hvorom
akademiet hidtil har været og er endnu aldeles uvidende.
Akademiet udbeder sig derfor D. M .’s allern. befaling,
om stabskirurg
Tønder
maatte være bestemt til efter kri
gen igen at returnere til Holsten som stabskirurg og da
igen tiltræde hans regiment, som nu bliver forsynet med
en anden examineret kirurg, eller om D. M. derom ander
ledes maatte beslutte, i hvilket tilfælde akademiet dog ikke
kan tilbageholde den frygt, at stabskirurgens forretninger
under krigen og de rejser, han i armeens kantonneringer
og lasaretterne er forbunden at gøre, mulig kunde komme i
kollision med hans pligter som regimentskirurg ved den
kgl. garde, og om han ved hans fæstelse her i København
vil resignere paa stabskirurgikatet, hvis kopulation strider
direkte mod forordningen og dets intenderende nytte.
En stor del af denne skrivelse skyldtes
Boden-
dick,
og
Tønder
var naturligvis misfornøjet og
underskrev ikke. Da der var tale om
Fengers
forening af et extraordinært professorat med et
regimentskirurgikat, trak han akademiets stilling
i denne sag stærkt frem, hvilket gav
Bodendick
anledning til et skarpt gensvar.
Tønder
blev ikke
læge ved garden.
Tønders
mange rejser og store arbejde som
stabskirurg — og der var meget at gøre i de al
vorlige krigstider1) — bevirkede, at han ikke altid
tog del i akademiets arbejde, men han mødte dog
flittigt.
Medens livkirurgerne
Brieghel,
der allerede var
død 1802,
Liiders
og
Hoffmann
ikke havde spillet
nogen rolle i akademiets historie, forholder det
1) Se f. ex. G. Norrie: Fra 1809, »Militærlægen« 1900.
2