14
og en professor e. o., nemlig den første adjunkt
ved akademiet
Colsmann,
som tillige er regiments
kirurg ved det danske livregiment til fods. Ikke
desto mindre kunde endnu en professor e. o. gærne
behøves ved akademiet, om en eller flere af de
ansatte professores ordinarii blev syge enten i
læsetiden eller i examenstiden, da det i saa fald
alene skulde være hans pligt, ligesom prof.
Cols
mann,
strax at antage sig disses partes. Akademiet
har i dets anden adjunkt:
Christian Fenger,
regi
mentskirurg ved D. M .’s eget regiment, en mand,
der ligesom fornævnte prof.
Colsmann
har i alle
henseender gjort sig fortjent til en saadan post
og ved denne benaadning vist vilde med anstrenget
evne arbejde til akademiets hæder og de studeren
des nytte. — Der gøres derpaa rede for hans ud
dannelse, og han indstilles. Den 10. april 1810
udnævntes han derpaa til professor extraordina-
rius. Da derefter begge adjunkterne var profes
sorer, udelodes adjunkttitlen i lektionskataloget.
I akademiets bestyrelse var der imidlertid
sket en del forandringer. Den gamle
Liiders
var
død 7. april 1806, men det betød ikke meget, da
han ikke havde spillet nogen synderlig rolle. Megen
betydning havde det heller ikke, at der kom en
ny livkirurg. Den 24. december 1804 meddeltes
det i mødet, at det var kommuniceret, at
Stephen
Friedrich Jacob Hoffmann,
som havde været kon
gens rejsekirurg og kammertjener, var udnævnt
til livkirurg hos kongen. Som saadan indtraadte
han i akademiet, men havde
Liiders
ikke spillet
nogen rolle, gjorde
Hoffmann
det endnu mindre.
Saa vidt man kan se, mødte han overhovedet
kun 4 gange, alle i 1805. Da kongen var død 13.
marts 1808, blev
Hoffmann
afskediget, og i mødet