27 / 234
18
sig, som vi har set talrige exempler paa, ganske
anderledes med
Bodendick.
Han var imidlertid
bleven gammel, og da han var fyldt 75 aar, søgte
han 25 aar efter at akademiet, væsentligst ved
hans hjælp, var oprettet, afsked som livkirurg, og
dermed traadte denne hædersmand ud af akade
miet.
Wendt
og
Herholdt og Mansa
omtaler ham
paa den mest hædrende maade, og naar
P . Brock
i Biografisk lexikon taler om hans noget intri
gante karakter i anledning af den rolle, han
spillede under regeringsforandringen, saa kan jeg
kun sige, at til intriger mærker man ikke noget
efter akademiets stiftelse, men man kan maaske
kalde det for intriger, at han hjalp kirurgerne
til at faa kirurgisk akademi oprettet. A t han
handlede uegennyttigt og af interesse for kirurgien,
kan der ikke være tvivl om. Han hører utvivl
somt til de fremragende personer, der har haft
størst betydning for kirurgiens udvikling i Dan
mark, skønt han hverken er optraadt som kirur
gisk forfatter eller som lærer, og skønt han aldrig
lærte at tale eller skrive korrekt dansk. Hvor
anset han var, kom tydelig frem ved hans afske
digelse, saaledes som det allerede tildels er omtalt
i første del af dette arbejde, men som paa dette
sted skal gentages og yderligere suppleres.
Den 30. juni 1810 søgte
Bodendick
sin afsked,
og nogle dage før den var bevilget, fik han fra
kongens kabinetssekretær meddelelse om, at den
kgl. resolution vilde komme i løbet af nogle dage,
men at kongen allerede havde sagt ham, at pen
sionen vilde blive bestemt til 1,200 rdl. slesvig-
holstensk kurant »og, som allerhøjstsamme til
føjede, endnu noget mere, i betragtning af per
sonen, uagtet 1,200 rdl. slesvig-holstensk kurant
nu er over 3,600 rdl. dansk kurant«.