![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
108
examen berettiger, ligesom fakultetets examina, til
praxis saavel i kirurgien som i medicinen, — skønt
efter akademiets fundation skulde ingen have tilla
delse at udøve kirurgien, som ikke af akademiet er
prøvet og dertil befundet dygtig.
De medicinske studerendes tal, som alene
studerer ved universitetet, er i middeltal 8 og de
kirurgiske 130, hvoriblandt dog sædvanlig nogle
fremmede. Denne betydelige forskel er en naturlig
følge af det langt større antal kirurgiske embeder
i lighed med de egentlig medicinske. Fra 1786—
1808 var der examineret 55 medic.i og 290 chirurgi.
A f denne fremstilling af
Callisen
faar man et
godt billede af forholdene, og man forstaar, at
fakultetet maa have fort en underlig tilværelse, og
at det maatte benytte enhver anledning, som til
bød sig, til at faa sine forhold forbedrede, samt at
de gamle lyster til at opsluge den kirurgiske lære
anstalt eller i alt fald forenes med den, maatte
komme frem. Dette skete første gang i 1808, sam
tidig med at
Callisens
fremstilling maa være skrevet.
Foranledningen var, at universitetspatronen i
1805 afløstes af Direktionen for universitetet og de
lærde skoler. Den 29. august 1808 skrev direk
tionen til fakultetet, at det af forelæsningslisterne
saa, at der var meget faa tilhørere ved fakultetets
forelæsninger, hvorfor man ønskede oplysninger om
grundene hertil og om midlerne til at afhjælpe og
for fremtiden forebygge saadan mangel, hvorved
videnskaben maa befrygtes at tabe, og det medi
cinske studium i de danske stater udarte til en for
en fast teoris grundvolde blottet empiri.
Fakultetet svarer 8- november 1808, og denne
skrivelse er vel værd at kende nøjere.
Wenclt
har