Previous Page  118 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 234 Next Page
Page Background

109

tidligere gengivet en del af den1), men det viser sig,

at han har udeladt meget, og det endog noget af

det vigtigste, som han ikke havde brug for til sit

formaal. Jeg refererer derfor svaret udførligere efter

det originale dokument, der lindes i Rigsarkivet.

Efter indledningen hedder det:

I den anledning meldes, at antallet af de medicinske

studerende ikke egentlig er mindre for nærværende tid

end det i en lang række aar har været, og at det ikkun er

disse studerendes temporære stilling under krigen, der har

foranlediget den større mangel i det sidst afvigte aar paa

saadanne tilhørere ved fakultetets forelæsninger.

Antallet af de studerende i ethvert fag maa nødven­

digt staa i et bestemt forhold til antallet af de embeder,

hvortil de har lovlig adgang. Der gives i samtlige de dan­

ske stater kun omtrent 30 medicinske embeder, og der

indtræffer som følge heraf aarlig efter middeltal kun een,

højst to vakancer. Sættes da, at hver kandidat behøver

5 aar til sin uddannelse ved fakultetet, saa lader sig be­

regne, at naar der bestandig er ved universitetet 8 medi­

cinske studerende, hvilket efter det kirurgiske akademis

oprettelse har været middeltallet og endnu er det i dette

øjeblik, saa vil dette antal være tilstrækkeligt til at for­

syne de medicinske embeder, hvilket og bevises af erfaren­

hed, da adskillige brave unge læger efter fuldendt studium,

formedelst mangel paa fast employ, har været nødt til at

sætte sig ned paa et eller andet sted i provinserne, for der­

ved at soge uvist brød ved privat praxis.

Direktionen vil heraf kende, at lægevidenskaben

endnu dyrkes ved fakultetet med samme flid og iver som

tilforn, og at den saa ringe frekvens ved vore forelæsninger

hverken kan tilskrives fakultetets lærere eller dets egne

elever. Naar kun 8 samtidig kan studere lægevidenskaben

med rimeligt haab om befordring, saa kan efter en ordnet

studer-plan ikke ventes at flere end 4 ad gangen frekven­

terer eller behøver at frekventere hver enkelt lærers for­

skellige kollegier.

1) W e n d t : Det mediciilsk-kirurgiske Studium. Kbli.s nyesle Skilderi.

1820 s 1481.