123 / 234
tienter er medicinske, og de fleste læger er kirurger; men
enhver læge burde være baade 'medicus og chirurgus;
men de hidtil bestaaende anstalter synes ikke at op
muntre og vejlede hertil.
Det medicinske fakultet tror derfor at vove et i
flere henseender nyttigt forslag, naar det nærmest under
hensyn til at angive en maade, hvorpaa flere kirurgiske
studerende end hidtil kunde formaas til at benytte sig af
universitetets medicinske undervisningsanstalt og derved
blive mere dannede til alle lægers fælles forretninger — fore-
slaar den høje direktion at bidrage til en nærmere forening
af det medicinske og kirurgiske studium. Det har allerede
behaget H. M. ved et sundhedskollegiums oprettelse
at forene nogenlunde den almindelige omsorg og besty
relse af embedsaflærerne i begge fag; men dette første
saare gavnlige skridt vil næppe naa sin fulde frugt, førend
ogsaa examina og derfor ogsaa læreanstalterne og adgang
til embederne bliver fælles for begge, saa at endog titlen
medicus og chirurgus for fremtiden rent ophørte uden
forsaavidt som en enkelt mand ogsaa hidindtil er kaldet
per exellentiam f. ex. en anatom, en fysiolog osv., hvorved
man jo ingenlunde har antaget ham for at høre til nogen
særegen art af læger, men blot at udmærke sig i det fag,
man kaldte ham efter — og det almindelige navn l æ g e
blev brugt til alle, som gjorde profession af at helbrede
saavel udvortes som indvortes sygdomme. En saadan
forening er ogsaa aldeles grundet i videnskabens natur:
det findes ved at sammenligne de bedste haandbøger i
kirurgi og i medicin, at de har mangfoldige kapitler til
fælles, og begge grunder sig aldeles paa de samme forviden
skaber. Naar alle læger, som ansættes i embederne, saa-
ledes henhørte til samme art (kun forskellige i graden
men ej i arten af kundskaber)
vilde navnet læge faa
sin rette betydning, betegne hver den, som forstod at hel
brede sygdomme, uden hensyn til om disse var medi
cinske eller kirurgiske, da vilde derved tillige enighed og
partiaands forandring til gavnlig og hæderlig æmulation,
simplicitet, upaaanket og unødvendig subordination,
sammenhæng og hurtighed i forretningerne opnaas. Re
geringen vilde ej ved at skænke et eller andet af landets
stæder eller distrikter en lægekyndig embedsmand staa i
tvivl om, han skulde vælges blandt medici eller kirurger.
De syge stod ej fare for at henvende sig til den urette