Previous Page  126 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 234 Next Page
Page Background

tillige være fordelte hospitaler og egentlige lærde læger til

opsyn med og understøttelse af hine ringere læger. Saa-

danne læger af en inferiør bestemmelse har hidtil for det

meste været taget af kirurgernes klasse, og herefter har

for en stor del instituterne for kirurgerne været beregnede;

men dette synes dog ikke den passeligste fremgangsmaade,

fordi dels de kirurgiske tilfælde langt fra ikke er de eneste,

ja ikke engang de hyppigste eller vigtigste af dem, som

disse læger kommer til at behandle, og dog er det ikke

urimeligt, at de, netop fordi de kaldes kirurger, om just

ikke forsømmer saa dog lettelig ledes til i et mindre for­

hold end de burde at henvende deres flid paa den egentlige

medicin, og i dets sted mere maaske end af slige subalterne

personer var nødvendigt at fordre dyrker den operative

kirurgis fornemste hjælpevidenskab — anatomi. Desuden

synes det at fornedre medicinens ægte søster kirurgien,

naar man blot iblandt dennes egentlige dyrkere søger hine

ringere læger. For den her omtalte ringere klasse læger er

det ret naturligt, at der kunde og maatte være en aldeles

dansk eksamen, lig den der saa længe med nytte har ved

det juridiske fakultet været indført for de ringere juridiske

embedsmænd. Men for den iøvrigt velstuderede læge,

som ikkun manglede det latinske sprogs kundskab, vilde

dette sprogs studium næppe være saa vanskeligt, at han jo

for at opnaa adgang til de højere embeder kunde paatage

sig det; og denne flid vilde desuden fra videnskabelig

side paa mange maader danne og lønne ham..

Forat forvisse sig om, at en kandidat ej blot maaske

af sprogmangel svarede urigtigt, kunde det jo endog

vedtages, at ved enhver examen, endog for den med de

lærde læger, nogle af grenene blev examinerede i moders-

maalet, hvorved man, ifald kandidaten ej svarede efter

ønske, blev overbevist, at han ej blot manglede kundskab

i sproget. Indretningen havde tillige den efter tingenes

nærværende stilling ej ubetydelige bifordel, at nogle af de

examinatorer vilde finde det personligt bekvemt for dem

selv, som nemlig vel ej er saa uøvede i det lærde tungemaal,

at de jo, forstaaende hvad der blev talt, kunde være kom­

petente medcensorer over examen, men dog fordi de i en

rad af mange aar ingen øvelse havde, kun vilde tale det

med vanskelighed. Det forstaar sig, at kun den latinske

og desuden ved større omfang og nøjere detailprøvelse

lærdere examen maatte give adgang saavel til de højere

117