130 / 234
121
tro, at det laa nær at sige: Der mangler paa akade
miet nogle medicinske forelæsninger, lad os saa
ophæve fakultetet og give den udmærkede kirur
giske læreanstalt en eller to lærere i medicin. Der
ved bliver læreanstalten mere fuldkommen og
billigere! Det tænker fakultetet ikke paa, og det
fremhæver stærkt gang paa gang, at latin og »viden
skab« og »lærdom« er af den aller største vigtighed
for lægen, og alle disse ting findes kun ved fakul
tetet og ikke paa akademiet. Akademiet havde sat
sig den opgave først og fremmest at uddanne
praktisk dygtige læger, men der dyrkedes sikkert
mere virkelig medicinsk videnskab ved akademiet
end ved fakultetet, hvor man endnu ansaa latin
som det nødvendigste, samtidig med at man i
denne skrivelse indrømmede, at de lidt ældre læger
havde glemt deres latin, men man sluttede ikke
deraf, at latin særdeles godt kan undværes af den
praktiske læge.
Skrivelsen fik ingen betydning, men den er
interessant nok som tegn paa, hvad fakultetet
spekulerede paa. Det varede længe, inden angrebet
kunde føres igen, og der maatte først agiteres paa
forskellig maade.
Der gik nu en række aar, hvor der næppe skete
noget af betydning, men saa kom der mærkelig
nok en kgl. resolution af 10. april 1821, hvori det
paalagdes kancelliet at gøre forestilling, om det
ikke for fremtiden kunde gøres til pligt for dem,
der undekaster sig kirurgisk examen, først at
absolvere examen artium samt den filologiske og
filosofiske prøve ved universitetet, saaledes som
det er bestemt for dem, der underkaster sig den
medicinske examen, eller om der ikke i alt fald