133 / 234
124
ringen fra akademiet og udtaler, at det vel vilde
være ønskeligt, hvis kun studenter kunde blive
kirurger. Det er ikke usandsynligt, at ustuderede
kan naa til at tage examen, men ikke sjældent vil
der mangle dem den dannelse, der baade kunde
være dem til gavn ved deres videre fremgang i
videnskaben og tillige i det borgerlige liv komme
dem til nytte. Naar enkelte mænd er udmærkede
og endog er blevet professorer, saa hører de dels
til de sjældne undtagelser, dels har de fleste af
dem i deres modnere alder ikke alene erhvervet de
grundige indsigter i deres fag, hvorved de har
udmærket sig, men ogsaa i det latinske sprog og
i andre universitetsstudier forskaffet sig saadanne
kundskaber, at de ingenlunde kan henregnes til
ustuderede. Adskillige mænd, som akademiet har
nævnet, har endog erhvervet den højeste akademiske
værdighed ved universitetet og er bievne ansatte
som professorer sammesteds. Imidlertid vover kan
celliet dog ikke mod akademiets mening at tilraade
den paatænkte bestemmelse, da det utvivlsomt vilde
have sine vanskeligheder dels med de subalterne
kirurgiske poster, dels med hensyn til studenterne fra
Kiel, og endelig tør kancelliet ikke foreslaa begræns
ninger for adgangen til embeder. — Imidlertid
kunde det dog maaske være gavnligt, at de ustu
derede kirurger, ligesom det ved forordningen af
26. januar 1821 § 13 er befalet angaaende de ustu
derede jurister, underkastes en forberedende examen,
hvorved de aflagde prøve paa deres færdighed i at
skrive deres modersmaal og om kundskab i fædre
landets historie og geografi og aritmetik. En saa-
dan prøve var vel endog nødvendigere for kirurger
end for jurister; thi adskillige kirurger er end ikke
istand til uden at gøre sig latterlige at udstede en