Previous Page  128 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 234 Next Page
Page Background

119

akademiets lærere indlemmedes i fakultetet og akademiets

indkomster henlagdes til samme; tvende examina opret­

tedes, en højere og en lavere efter ovenfor anførte grund­

sætninger, som altsaa ikke gjorde forskel imellem lægerne

efter graden men blot efter arten af deres kundskaber

osv. Ogsaa tror fakultetet at have godtgjort ikke blot

gavnligheden men ogsaa muligheden af en saadan forholds­

regel. Men fakultetet nægter imidlertid ikke, at herved

vilde møde adskillige vanskeligheder, saasom angaaende

professorernes indbyrdes orden i det saaledes forenede

fakultet og deres adgang til ledige lønninger o. dsl.

Derfor tror fakultetet:

3)

At en i hovedsagen fuldkommen, men i bisagen

ufuldkommen forening turde fortjene fortrinet, saaledes

nemlig, at saavel forelæsningerne ordnes efter fælles

halvaarlig gentaget overlæg paa saadan maade, at een

plan fulgtes, og lærerne arbejdede i saadant sammen­

hæng, som om de fuldkomment henhørte til eet institut;

fremdeles at vel en højere og en lavere examen afholdtes,

men begge saavel af fakultetets som at akademiets lærere

o. s. fr.; men at dog indtil videre i henseende til den øvrige

embedsstilling begge instituters lærere beholdt deres hidtil

hafte plads, emolumenter og udsigter for fremtiden. Ved

denne indretning synes vanskelighederne mindre nu for

tiden end ved den under nr. 2 omtalte, og dog turde der­

ved omtrent de samme fordele opnaas. De studerende vilde

da snart anse sig som henhørende til eet studium og kun

være afdelte efter de forskellige grader af deres forkund­

skaber, lærdom og duelighed, der kunde lade dem aspirere

til den højere og lavere examen. De vilde uden hensyn til

denne forskel, ligesom i ældre tider, besøge saavel fakul­

tetets som akademiets lærere, da de vidste, at de skulde

examineres af dem alle. Enhver lærer og examinator fik

da igen lejlighed til at virke paa mængden og kunde ved

passende strænghed i examen vaage over, at den gren af

videnskaben, han docerede, blev holdt i agt. Det medi­

cinske og kirurgiske studium vilde saaledes faa nyt liv.

Alle kandidater fik da ogsaa efter deres ved fælles examen

udviste duelighed adgang til alle embeder, efter den grad af

examen, de havde taget. Fakultetet og akademiet vilde

uformærket smelte sammen til en enkelt anstalt.

Angaaende dem som, forinden den nye indretning

fik taget sin begyndelse, var ved et enkelt af instituterne