125 / 234
116
3) Fremmede landes exempler beviser ikke noget,
men man bemærker dog, at man i Frankrig, hvor viden
skaberne i fortiden stod mest delte, har nu écoles de santé
og ikke særskilte instituter.
4) Det er undertiden sagt, at en mand ej kan forslaa
til begge videnskaber paa engang, fordi ars longa, vita
brevis, men dels har vi baade her i landet og paa fremmede
steder levende og afdøde exempler og dem talrige nok paa
det modsatte; dels autoriseres jo alle læger hidtil til at
udøve begge og embedsmændene blandt dem paalægges
det jo for det meste som pligt, dels kan man vel med fuld
føje paastaa, at hint ordsprog gælder nu mindre strængt
end forhen, da hjælpemidlerne til at lære: hospitaler,
cadavera, gode liaandbøger o. dsl. manglede. Vita, si
scias uti, longa! Men vil man sige, at en mand lettere
oparbejder sig til at blive stor i et enkelt fag, end naar han
deler sig mellem flere, og at man behøver nogle flere ud
mærkede mænd i ethvert særdeles fag, om videnskaben
ellers skal gaa frem, saa tilstaar fakultetet gærne dette.
(Der udvikles saa, at dette ikke vil ændres).
5) Andre vanskeligheder kan komme af, at kirurgisk
akademi og medicinsk fakultet hver har sine indtægter —
(dette imødegaas).
6) Det kunde indvendes, at medicinsk examen hidtil
har været afholdt paa latin, og dette kunde være en hin
dring for mangen iøvrigt vel studeret læge, og at end
skønt det vel er gavnligt, saa er det dog ej aldeles nød
vendigt, at en læge er saa øvet i det latinske sprog, at han
kan tale det. Det er vel sandt, at hverken staten ej heller
de syge, hvis største antal altid er fattigt, vil nogensinde
være istand til at lønne fuldstuderte, erfarne og talent
fulde læger i saadant antal, som behøves, paa saadan
maade, som slige læger baade har prætension paa og efter
deres studiers vidtløftighed og vanskelighed synes at have
med rette. Der vil rigtig nok derfor altid, saa haardt det
endog klinger, være en klasse af læger nødvendig, som kun
er brugbare rationelle empirici, men ikke videnskabelig
oplærte og især tillige i videnskabernes hjælpegrene kyn
dige læger. Saadanne kan dog være meget nyttige, til de
almindelige tilfældes behandling brugbare mænd og især
meget bedre end slet ingen, eller hvad endnu værre er
saa kaldte kloge mænd og kvinder. Men det forstaar sig,
at for sjældnere eller farlige sygdomme maa der i staten