153 / 234
140
Han vilde meget gærne have, at de, der ikke var
studenter, skulde tage en forberedelsesexamen, hvis
karakter blev taget i betragtning ved hovedexamen.
Christian Fenger,
der var generaldirektør, inden
skrivelsen afgik fra kollegiet, gør opmærksom paa
flere ting, som man bør erindre, hvor ønskeligt det
end kunde være, at alle embeder i lægefaget kunde
besættes med akademiske borgere:
Han minder om, at akademiet har virket ud
mærket i 45 aar, landet har faaet duelige læger og
universitetet sine dueligste lærere, saasom
Skielde-
rup, Schumacher
og
Herholdt. Saxtorph
var kirurgisk
kandidat ved akademiet, inden han blev medicinsk
kandidat ved universitetet.
Callisen
og
Tode
(og
han kunde have tilføjet
Herholdt),
som var profes
sorer ved universitetet, var ikke akademiske bor
gere. Han forsvarer dernæst de unge reservekirur
ger som lærere og fremhæver som exempler
Skielde-
rup
og
Henck.
Dernæst tror han, at rivaliteten
mellem to læreanstalter er heldig. Endvidere kom
mer han ogsaa ind paa krigsforhold men tilføjer
tillige, at i de mindre kirurgiske embeder paa Island
og flere steder mangler der endnu trods den store
tilgang af kirurgiske studerende tilgang ved vakan
cer, og hvad vil følgen blive, hvis kun akademiske
borgere faar adgang til embeder? Krænkende vilde
det være, om der gaves et lovbud, som om faa aar
maatte hæves, som det havde været tilfældet i
Wien. De akademiske borgere burde have forret
til tidligere befordring og de burde have eneret paa
fysikaterne.
Withusen og Adolph Callisen
udtaler sig lige
ledes imod
Bangs
forslag, og den sidste oplyser, at
det er urigtigt, naar det paastaas, at der paa kirur
gisk akademi ikke læses over medicinske syg