![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0150.jpg)
137
Examen ved akademiet skærpes stadig, maadelighed
kan nu bedre vrages end i akademiets første tid. Der ses
nøje paa, at kandidaten har humaniora, og 1. karakter
tilkendes ingen, der heri røber ukyndighed, hvilket baade
ved den skriftlige og de mundtlige prøver uden vanskelig
hed opdages. Hvor og hvorledes de har erhvervet saa-
danne kundskaber, spørges der ikke om. Omvendt giver
den største færdighed i at skrive eller endog at tale det la
tinske sprog med zirlighed ingen ret til 1. karakter, men kun
realia alene — ti kandidaten indstiller sig ikke til nogen
filologisk prøve eller skolelærerexamen men forat absol
vere examen anatomico-chirurgicum et medico-prac-
ticum.
Under realia forstaas ingenlunde alene de ifølge for
ordningen bestemte og efter tidens krav forøgede dok
triner, men langt mere maaden, hvorpaa kandidaten
har gjort sig dem til egen og hans baade aandelige og fy
siske anlæg til at kunne udøve lægevidenskaben i sit hele
omfang. F. ex. de aller fleste kandidater vil med færdig
hed kunne opregne hvilkensomhelst del af anatomien især
i den orden, hvori den staar i den bog, der er benyttet.
Er dette kun hukommelsesværk, vil det blive glemt ha
stigere end det er lært, men staar det for fantasien, saa
ser de paa hvilket punkt, der opgives dem, del for del,
saaledes som disse lagvis følger hinanden paa det sted;
de ved, hvilke dele der ligger i berørelse eller i nærheden,
de gennemskuer legemet indtil de mest dybtliggende dele,
— ikkun dette er til nytte for fremtiden. De kender af
øvelse den modstand kniven møder i huden, membraner,
fedt, brusk, muskler, kirtler, aarer og nerver, de ved, hvor
de kan gaa frem med sikker raskhed og hvor vigtige dele
med forsigtighed bør skaanes.
Paa samme maade vil han blive oplyst ved den i de
seneste aar saa fortræffelig berigede patologiske anatomi,
hvorved læren om de urigtig saa kaldte indvortes sygdomme
— hvis behandling medici tilforn udelukkende har villet
forbeholde sig — fra den ubegribelige raa empiri er bragt
paa et rigtigere spor, nemlig til en klarere kundskab om
den væsentlige forandring, sygdommen foranlediger endog
i de for lægekunsten skjulte organer. Kirurgens f u l d e
ret til disses behandling bliver derved indlysende, ligesom
urigtigheden af mange medicinske teorier og systemer
derved befindes saare blottet. — Foruden omtalte levende