152 / 234
139
lære om fruentimmersygdomme i den senere tid har gjort i
udlandet, hvorved foruden det ældre bekendte kejsersnit
muligheden af hidtil ukendte operationer saasom at udtage
fosteret, hvor det har befæstet sig udenfor livmoderen i
underlivet, at udtage æggestokken, selve livmoderen
osv. er godtgjort, og hvilke stundom er blevet kronede med
det heldigste udfald, cheflægeposten i dette fag i fremtiden
ikkun med føje kan anbetros en anatomico-chirurgo &
quidem consummatissimo, det falder vel af sig selv i øjnene.
Muligheden er given, at stiftelsen her i staden af nødven
dighed maatte gaa ind som saadan efter exemplet af de i
London og flere steder nedlagte, fordi disse er befundne
omsider at blive en focus for den ondartede barselfeber,
som aarlig tiltog, indtil de til optagelse berettigede fordeltes
hos jordemødre eller i private huse. Dette vilde ikke
medføre væsentligt tab for de studerende, kun kliniken
vilde derved blive aldeles ambulatorisk.
De øvrige kirurger i kollegiet var i det væsent
lige af samme mening. Stabskirurg
Tønder
udtalte
dels sin bekymring over, at man vilde føre den
udmærkede læreanstalt tilbage til de tider, da den
kun var et theatrum anatomico-chirurgicum, dels
paaviste han vanskeligheden ved at skaffe kirurger
under krigstid, hvis man kun vilde have studenter
til at studere kirurgi. Han gjorde rede for, hvad
der vilde være brug for og fremhævede navnlig, at
i den sidste krig var antallet af kirurger i de lavere
klasser steget til over 300, og det vilde man umulig
kunne skaffe, naar man kun vilde have studenter.
Han havde i de senere tider ikke ansat saa faa
studenter som kompagnikirurger, men kun i Køben
havn, da ingen vilde til andre steder, men i det
hele var han aabenbart ikke saa fornøjet med dem
som med de ustuderede, fordi studenter — vel ikke
alle, men nogle — ikke vil finde sig i den nødvendige
subordination eller bekvemme sig til alle de forret
ninger, en kompagnikirurg skal og maa udføre.
1